Årets Scanstar konkurrence er i gang
Tilmeldingsfristen til emballagekonkurrencen i Finland er den 7. juni
Scanstar er en fællesnordisk emballagekonkurrence, der siden 1969 arrangeres hvert år af SPA – Scandinavian Packaging Association - samarbejdsorganisationen for Emballagespørgsmål i Skandinavien
Scanstar 2017 arrangeres af Den Finske Förpackningsförening i Helsinki.
Hvem kan tilmelde sig?
Konkurrencen er åben for alle emballager som er formgivet, konstrueret eller fremstillet i et af de nordiske lande.
Også emballager bestilt for et nordisk firmas regning kan deltage i konkurrencen. Den tilmeldte emballage skal være markedsført før tilmeldelsesdatoen og den må ikke tidligere have været tilmeldt Scanstar-konkurrencen.
Hver deltagende emballage skal indsendes i tre eksemplarer, bestående af en med indhold (fyldt -hvis muligt) og to eksemplarer uden indhold.
Hver deltagende emballage skal beskrives i detaljer, og beskrivelsen kan underbygges med billeder, brochurer, cd-rom, videooptagelser etc., som kan beskrive emballagen og dens anvendelse.
Hver deltagende emballage skal være toldbehandlet og må ikke medføre nogen omkostninger for modtageren.
Tilmelding kan foretages af formgiveren, konstruktøren, producenten eller brugeren med de øvrige parters samtykke, og hver deltager har mulighed for at tilmelde et ubegrænset antal forskellige emballager der opfylde konkurrencereglerne.
Hvad indebærer en Scanstar?
Den virksomhed, der tildeles en Scanstar, får udover et diplom retten til at bruge Scanstarsymbolet i sin markedsføring af den prisbelønnede emballage. Navnene på vinderne publiceres internationalt kort efter juryens slutbedømmelse.Emballager, der har modtaget en Scanstar har ret til at deltage i den globale konkurrence Worldstar.
-lipe