Hygiejnen i top med håndfri skydeport 

Hygiejnen i top med håndfri skydeport 

Ny skydeport med håndfri betjening er klar til renrum i klasse C. Stor efterspørgsel fra blandt andet medicinalindustrien har ført til Door Systems udvikling og design af porten 

Af Hans Windeløv 

Medicinalindustrien har skrappe krav til dør- og portløsninger, ikke mindst i forhold til hygiejne og sikkerhed, og corona-situationen har skærpet kravene yderligere. Door System, som udvikler og producerer porte til mange forskellige industrisegmenter, heriblandt medicinalindustrien, har oplevet stigende efterspørgsel på løsninger, der lever op til de høje krav. 

I tæt samarbejde med en større dansk medicinalvirksomhed har Door System udviklet en ny skydeport med håndfri betjening til renrum klasse C. Køreskinne og automatik er lukket helt af. Der er ingen kanter og hulrum, der kan samle skidt. Det er ifølge salgschef hos Door System, Søren Rahbek, helt essentielt. 

- I medicinalindustrien bliver der stillet enormt store krav til hygiejnen. Kravene til renrum i klasse C handler jo om, at der må være en maksimal mængde partikler pr. kubikmeter i rummet. Det betyder, at man dels skal bruge filtre til ventileringen og dels skal kunne rengøre overflader nemt og effektivt, og altså uden at skidt og partikler bliver siddende på overfladerne. Det er blandt andet det, den nye port lever op til. Den er designet, så hulrum og kanter er elimineret, og samtidig er der tale om håndfri betjening via sensorer, som altså også helt fjerner overførsel af partikler, siger Søren Rahbek.  

Tilpassede greb til brandporten 
Porten er med sit rustfri design meget rengøringsvenlig og nem at tørre af. Også på steder som for portes vedkommende ofte er kritiske, blandt andet ved de nederste fotoceller og ved køreskinnen, som altså nu er lukket helt af. De skrå kanter på afskærmningskassen sørger endvidere for, at støv ikke lægger sig så nemt og gør det samtidig nemt at tørre kanten af. 

- Derudover har vi udviklet en usynlig kabelføring. I industriporte er kabler, der går fra styringen i afskærmningskassen til portbladet, ofte synlige. I den nye port er det lykkedes os at skjule kablerne helt i afskærmningskassen, som går ned over porten. Dermed udgør de ikke et kritisk element for hygiejnen. 

Søren Rahbek kommer ind på, at porten er designet og udviklet både som en almindelig port og som en brandport. 

- Det betyder, at der ud over de egenskaber, som skal forhindre brand i at udvikle sig fra et rum til et andet, også er nogle bestemte funktioner ved brandporten, som man ikke har på almindelige porte. Der skal blandt andet være greb på portene, så man kan lukke dem manuelt i tilfælde af, at systemerne sætter ud. Greb skaber imidlertid problemer med kravene til porte i C-klassen, fordi de kan være svære at rengøre. Derfor har vi lavet skålformede greb, som sidder inde i portbladet. Alle kanter er svejset og slebet, så kanterne er reduceret til et minimum. På den måde lever de op til hygiejnekravene samtidig med, at DBI, der har stået for brandtesten af portene, også har godkendt ændringerne, siger Søren Rahbek.  

Sikkerheden er i orden 
10 millimeter luft hele vejen rundt om porten gør det nemt at styre lufttrykket for de HVAC-ansvarlige, der står for, at ventilering af rummene foregår korrekt. Portene er også forsynet med grønt, gult og rødt LED-lys, som er skjult i afskærmningen, og som øger sikkerheden. Ikke mindre end seks sikkerheds funktioner overvåger porten, eksempelvis er der monteret radar i afskærmningen, både foran og ved bagenden af portbladet. 

- Kommer personer for tæt på porten, mens den åbner eller lukker, stopper den uden at ramme nogen. 

Styringen til porten er gemt i afskærmningen, så man undgår at skulle have plads til et styringsskab ved siden af porten. Afskærmningen kan laves, så den går helt til loftet, og der blot skal fuges rundt. Er der højt til loftet, kan den laves som lukket kasse med de skrå kanter. 

- Man åbner i øvrigt porten via de håndfri kontakter, som er placeret ved siden af porten, siger Søren Rahbek.  

Stort fokus på forbedringer 
Door System har de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel på porte, der efterlever de høje krav til hygiejne. 

- Medicinalindustrien har altid været omfattet af mange regler og meget høje krav på dette område. Der er jo masser af rutiner og procedurer, som medarbejderne skal overholde, for at man kan have så sterile rum at arbejde i som muligt. Derfor er der også stort fokus på nye løsninger og forbedringer, som kan sikre, at hygiejnen er så god som muligt. Og corona-pandemien har kun skærpet indsatsen for at kunne efterleve reglerne endnu bedre. Her kommer vores porte ind i billedet, for de er altså meget nemme at holde rene og bidrager på den måde til, at man lever op til hygiejnekravene, siger Søren Rahbek.       

27/10 2020
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret