Danskernes digitale kompetencer skal løftes
Øget digitalisering og den kunstige intelligens indtog efterlader Danmark på perronen, hvis ikke der for alvor sættes målrettet ind med opkvalificering af hele arbejdsstyrken
I meget nær fremtid vil vi ikke være i stand til at udføre de job vi har i dag, med mindre at vi sikrer, at vi er uddannelsesmæssigt på omdrejningshøjde med digitaliseringens muligheder og udfordringer. Sådan lyder konklusionen i den seneste rapport om ”AI, efteruddannelse og kompetencer” fra SIRI-Kommissionen.
Rapporten stiller på flere områder spørgsmålstegn ved, om vi som nation har lullet os selv i søvn i den tro, at vi for evigt vil være digitale verdensmestre.
Formand for SIRI-Kommissionen Thomas Damkjær Petersen mener, at Danmark og danskerne generelt er langt fremme på alverdens barometre, når det kommer til it og digitalisering, men når den kunstige intelligens for alvor bliver udviklet og implementeret, kræver det et løft hos langt de fleste.
- Digitale kompetencer vil blive endnu mere afgørende for at fastholde et arbejde og få et nyt job. Det gælder uanset fagområde eller alder. Hvis vi vil indfri de store potentialer, der er i kunstig intelligens, skal alle danskere have de rette kompetencer. Langt flere skal have, hvad eksperterne kalder computationel tankegang. Oversat til dansk betyder det, at man skal kunne analysere og strukturere data og dataprocesser. Desuden skal flere skal have kendskab til digital design og designprocesser og kunne deltage i kreative processer, hvor digitale produkter og løsninger skabes, siger han.
I den offentlige sektor er man i fuld gang med digitalisering for at overkomme opgaverne i den danske velfærdsstat. Det betyder, at mange flere medarbejdere skal have it som kerneområde.
Ifølge Thomas Damkjær Petersen betyder det også, at en lang række medarbejdere som for eksempel sygeplejersker, skolelærere og administrative medarbejdere skal være parate til endnu mere digitalisering.
- Det er alle på arbejdsmarkedet, der skal have en langt højere grad af digital forståelse. Skal vi holde trit med udviklingen, skal alle blive bedre til at bruge deres faglighed i en digital verden. Det kræver basalt kendskab til de nye digitale teknologier, der kommer på de forskellige fagområder, og ikke mindst kunstig intelligens.
- Eksempelvis skal en sagsbehandler i en kommune, der står på tærsklen til at indføre brug af kunstig intelligens klædes ordentligt på til at kunne agere med sin faglighed i en endnu mere digital verden. At mestre Office-pakken er ikke længere nok. Sagsbehandleren skal vide, hvad en algoritme er, og have et relativt fornuftigt overblik over både muligheder og begrænsninger ved kunstig intelligens.
- Medarbejderens faglighed skal bidrage til at sætte rammer op for, hvad der kan behandles automatisk, og hvad der skal behandles med fokus på det enkelte menneske, hvis missionen skal lykkes. Og det kræver efteruddannelse, siger han.
Thomas Damkjær Petersen, der også er formand for Ingeniørforeningen, IDA, anbefaler derfor, at der nedsættes et digitalt vismandsråd, der skal se på kompetencer i et nationalt perspektiv.
Rådet skal pege på, hvilke kompetencebehov, der er behov for i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og understøtte, at virksomheder og arbejdsstyrken får den rette efteruddannelse.
- SIRI-Kommissionen opfordrer derfor regeringen til at inddrage arbejdsmarkedets parter i, hvordan vi får fjernet barrierer og skabt gode rammer for efteruddannelse på det digitale område. Både arbejdsgivere, fagforeninger og erhvervsorganisationer skal sidde med ved bordet, så vi sikrer at alle virksomheder og medarbejdere får strategiske efteruddannelsesplaner, så vi er bedst muligt rustet til fremtiden, siger han.
-hawin
