Typografi kan spare miljøet for 76 mio. trykte sider

Typografi kan spare miljøet for 76 mio. trykte sider

Indtil nu har miljøfokus i tryk og print været på at fjerne brugen af skadelige kemikalier, sikre biologisk nedbrydelighed og reducere CO2 aftrykket. Men KLS PurePrint og 2K/Danmark samarbejder nu om "Sustainable Typesetting", der med optimeret skriftdesign og layout kan revolutionere muligheden for miljømæssige besparelser

Konceptet Sustainable Typesetting® er udviklet af 2K/Denmark og  består af dels en skrifttype som på en gang både fylder betydeligt mindre og samtidig er mere læsevenlig end traditionelle og kendte skrifttyper, dels en række layout-principper, som skal sikre balancen mellem pladsreduktion og læseoplevelsen.

Baggrunden er 35 års erfaring med professionelt skrifttypedesign, bogdesign, opsætning af bl.a. Bibler til hele verden og et
videnskabeligt udviklingsarbejde med skrifters grundprincipper, hvor man bl.a. har stillet spørgsmålet:

Hvad er det som gør, at man kan læse nogen tekster bedre end andre?

Alle de dele af ord og bogstaver, som samlet afgør den optimale læselighed, er blevet analyseret. Og resultatet er kort fortalt kombinationen af en optimeret læselighed gennem øgning af x-højden, en lav kontrast i selve stregtykkelsen, en typografisk fordeling af “white space” mellem bogstaver, ord og linjer og en forbedret pladseffektivitet gennem optimerede marginforhold.

Potentielt store miljømæssige besparelser i industrien
Besparelsen vil naturligvis være større, jo mere tekst der skal konverteres. Erfaringen viser, at det næsten altid vil være muligt at spare min. 20 % og meget ofte 30 %. I det konkrete tilfælde, som beskrives nedenfor, er der tale om hele 50 % besparelse. Og i alle tilfælde uden at gå på kompromis med læseligheden.

Ved produkter som manualer, indlægssedler eller andre produkter, som typisk indeholder meget pligttekst og ofte på mange sprog, kan der blive tale om virkelig store miljømæssige besparelser – og samtidig kan læseligheden forbedres, hvilket specielt kan være relevant inden for medicinalindustrien.

Mulig besparelse på 76 mio. sider
Fra et projekt fra en industrivirksomhed kan et konkret eksempel nævnes. Der er tale om en manual som er på 600 sider. Den kan reduceres til 300 sider – en besparelse på hele 50 %. Det giver en potentiel besparelse på 76 mio. sider årligt.

Dette ene mulige projekt kan give en reduktion i alle miljømæssige forhold på 50 % - forbrug af papir, trykfarve osv. – og en besparelse af CO2 udledningen på 45 tons. Pr. år!

En tyndere Lykke Per
Besparelsen vil også slå igennem på produktionen af bøger, hvor sidetallet vil kunne reduceres betydeligt, uden at det går ud over læseligheden. Der er et stigende fokus på at reducere CO2 udledningen
i bogbranchen, hvorfor Sustainable Typesetting vil kunne blive banebrydende også på dette område.

2K/Denmark og KLS PurePrint trykker en udgave af Lykke Per, hvor besparelsen er på 200 sider – bogen reduceres fra 800 til 600 sider. Det er en reduktion på 25 %.

Værdiskabende samarbejde
2K/Denmark og KLS PurePrint har indgået et strategisk samarbejde om udbredelsen af de mest optimale bæredygtige løsninger. Kombinationen af Sustainable Typesetting og Cradle to Cradle vil give miljømæssige besparelser på et hidtil uset niveau. Der er tale om en gamechanger, som både skaber den ultimative miljøvenlige løsning og samtidig giver store økonomiske besparelser.

-lipe

30/5 2023
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026