Grakom: Coop-stunt forklædt som klimapopulisme

Grakom: Coop-stunt forklædt som klimapopulisme

Forbud mod trykte tilbudsaviser handler kun om markedsandele. Danmark har verdens grønneste, grafiske branche og forbuddet vil betyde at tusindvis af mennesker mister arbejdet og lokalaviser må lukke, siger Grakoms administrerende direktør

COOP foreslår forbud mod trykte tilbudsaviser. Forslaget gavner reelt kun COOP selv, og er forklædt som klimapopulisme. Det handler dog ikke om hverken miljø eller klima, men derimod om markedsandele på dagligvareområdet. Klimaeffekten af forslaget er mikroskopisk, men de negative konsekvenser er voldsomme. For COOP vil det til gengæld styrke deres konkurrenceposition i markedet.

Det er uværdigt at blande klimaministeren ind i konkurrencen om markedsandele ved at forklæde et forslag som gavnligt for klima og miljø.

Det er reaktionen fra GRAKOM, der er erhvervsorganisation for grafisk kommunikation og medier og derved bl.a. repræsenterer alle landets trykkerier.

-Vi har i Danmark verdens grønneste grafiske branche, og stort set alle husstandsomdelte tilbudsaviser produceres på svanemærkede trykkerier. Samtidig er ingen bedre end os til genbrug af papir, og vi er helt i front på cirkulær økonomi. Det niveau ses ingen andre steder i verden, siger adm. direktør Thomas Torp fra GRAKOM.

Fuldstændig useriøst
Der vil være betydelige negative effekter af et forbud mod trykte tilbudsaviser. Det vil koste hundredvis af produktionsarbejdspladser og dertil kommer, at omkring 10.000 unge vil miste deres fritidsjob som bud. Det vil desuden koste mange lokalaviser livet, fordi de ikke længere kan omdeles.

-COOP har simpelthen ikke gjort deres hjemmearbejde ordentligt her. De lægger op til at fratage 10.000 unge mennesker deres fritidsjob og samtidig straffe verdens grønneste grafiske branche i klimaets navn. Det er fuldstændigt useriøst. Det her vil koste flere hundreder arbejdspladser i en branche, der allerede går forrest på det her område. Vi er ikke en del af problemet – vi er en del af løsningen. og vi tager gerne en dialog med COOP – og alle andre - herom, siger Thomas Torp

COOPs forslag udspringer af, at COOP via deres kundeklub kan sende digitale reklamer direkte til 1,8 millioner danske husstande. Derfor er det naturligvis generende, at konkurrenterne kan nå samme modtagere via tilbudsaviser. Således vil COOP altså vinde en enorm konkurrencefordel i forhold til blandt andre Salling Group, Rema og Lidl, hvis de kan lokke danske politikere med på at forbyde tilbudsaviser.

-COOP forsøger med det her stunt at tage ministeren som gidsel i noget, der reelt er en kundekrig på dagligvaremarkedet. Det er absurd. COOP er presset af konkurrenterne og forsøger så med sådan et populistisk forslag at rage markedsandele til sig. Det skal ministeren da ikke blandes ind i. Heldigvis er ministeren langt klogere end det og træffer sine valg på et oplyst grundlag, siger Thomas Torp fra GRAKOM.

-lipe

 

2/12 2019
  • Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    tryk-og-print ›Resinos nye DFC-trykfarver til direkte fødevarekontakt kombinerer ekspertise inden for overholdelse af lovgivningen med produktionsklar ydeevne og specialiseret teknisk support
  • Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    tryk-og-print ›Stibo Complete Group overtager Effection, som fortsætter som selvstændigt brand med egen ledelse. Sammen skaber virksomhederne et stærkere fagligt miljø med flere kompetencer, større kapacitet og flere muligheder for kunderne
  • Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    tryk-og-print ›På årets i LOUPE India 2026 vil parterne præsentere teknologier og tjenester inden for etiketter og emballage målrettet til en af verdens hurtigst voksende økonomier
  • Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    tryk-og-print ›Den danske producent af plastprodukter, Probeco fortsætter med at udvide sin digitale produktionskapacitet ved at investere i sin anden HP Indigo 6K+ Digital Press samt yderligere to efterbehandlingsløsninger fra ABG. Alt udstyr leveres af Visutech
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering