Gazellepris til aarhusiansk trykkeriAnders Grønborg (tv.) og Esben Mols Kabell har sammen med resten af LaserTryk.dk netop fået virksomhedens sjette Gazellepris, der denne gang var noget ganske særligt. Foto: PR

Gazellepris til aarhusiansk trykkeri

LaserTryk.dk, har igen vundet Børsens Gazellepris. I år har firmaet endvidere fået hædersprisen som årets fremstillingsvirksomhed

Efteråret er traditionen tro højtid for erhvervspriser, når Dagbladet Børsen kårer Gazeller i det ganske land. I år var en gammel kending igen blandt vinderne. Det aarhusianske trykkeri, LaserTryk.dk, har nemlig efter otte års pause igen gjort sig fortjent til hæderen, der gives for en exceptionel evne til at skabe vækst. Til forskel fra de tidligere fem priser modtog virksomheden i år en særlig hæders-Gazelle, der er tildelt i kategorien ’Fremstillings-Gazelle’.

Det er i sig selv tilfredsstillende igen at få en Gazelle, men at vi så oveni købet er fremhævet som de bedste blandt Region Midtjyllands mange fremstillingsvirksomheder med en specialpris, sætter en yderligere streg under hæderen, fortæller Anders Grønborg, der er direktør hos LaserTryk.dk og var på scenen ved præmieoverrækkelsen i Tivoli Friheden.

Innovation og vækst

Ifølge Børsens motivation for at vælge LaserTryk.dk som årets fremstillings-Gazelle hedder det blandt andet, at trykkeriet med innovation har formået at udfordre og forny en stagnerende branche, og selvom Aarhus-virksomheden da også har taget nye metoder i brug, giver Anders Grønborg nu ikke juryen helt ret i det dystre syn på den grafiske branche.

- Samlet set har den grafiske branche formået at forrente egenkapitalen med 13,5 procent det seneste år, og det tænker jeg, der er flere brancher, der er misundelige på. Samtidig har vi svært ved at se, at efterspørgslen på tryksager er presset helt i bund. Tværtimod har vi nærmere oplevet en positiv udvikling de senere år, siger LaserTryk.dk-direktøren, der også peger på, at omsætningsudviklingen i branchen har været med positive fortegn siden 2009.

Investering er vejen frem

For mange danske trykkerier er hemmeligheden bag en solid forretning ifølge Esben Mols Kabell, der driver LaserTryk.dk sammen med Anders Grønborg, at de hele tiden skal være på forkant med de nyeste teknologiske muligheder, da det giver indgangsbilletten til vækst.

- Vi har investeret store tocifrede millionbeløb i blandt andet avancerede trykkemaskiner de seneste tre år, og det har faktisk effektiviseret vores forretning så meget, at vi i dag kan konkurrere med polske trykkerier på pris, fortæller Esben Mols Kabell.

Lasertryk.dk har mere end tredoblet omsætningen i perioden fra 2012 til 2015 og har været meget aktiv i den konsolidering, der foregår i trykkeribranchen. Ifølge firmaet er det sandsynligt, at der om ti år blot er 20 trykkerier tilbage i Danmark. I dag eksisterer der cirka 200, mens der for blot få årtier siden var op mod 2.000.

-hawin


Fakta

LaserTryk.dk A/S er med over 200 ansatte et af landets største trykkerier – og seks gange kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen. Koncernen består desuden af bogtrykkeriet Scandinavian Book A/S samt selskaber i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland. www.lasertryk.dk

 

 

 

23/11 2016
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026