Canon udvider på de store formater

Canon udvider på de store formater

Producenten lancerer den nye 3,4 m Colorado XL-serie rulle-til-rulle- og hybridprinter, der er drevet af den særlige UVgel-teknologi

Den nye Colorado XL-serie udvider de allerede dokumenterede fordele ved Canons UVgel-teknologi til markedet for 3,2 m print, og består af to modeller: Colorado XL7 rulle-til-rulle-printeren og Colorado XL7 hybridprinteren.

Serien bringer ifølge producenten fordelene ved UVgel til et nyt markedssegment med anvendelsesmuligheder på en lang række medier – fra bannere, papir, vinyl og film til soft signage, varmefølsomme materialer, skumplader, bølgepap, akryl, aluminiumsplader og pap – hvilket giver fleksibilitet til at imødekomme forskellige kundekrav.

Med printhastigheder på 70 m² i timen i kvalitets mode, 106 m² i timen i produktion og op til 211 m² i timen i ekspres mode leverer systemet den produktivitet, der er nødvendig i krævende produktionsmiljøer, samtidig med at det kan håndtere materialer på op til 52 mm/2 tommer i tykkelse på bordet.

Den nye platform indeholder flere teknologiske innovationer, såsom UVgel 860-blæk, som er optimeret til at dække en bred vifte af både stive og fleksible applikationer. Den tilbyder også de velkendte fordele ved UVgel: lugtfri og øjeblikkelig tørring af print, høj mekanisk og kemisk robusthed takket være hærdning ved lav temperatur, fremragende farvekonsistens, fri for TPO og VCL og mat og blank finish uden behov for separat lak.

Colorado XL-serien indeholder også nye UVgel 850-printhoveder. Hvert printhoved har 4.544 dyser og er udstyret med automatisk indbygget overvågning og kompensation af dysernes ydeevne.

Et enkelt printhoved understøtter to farver samtidigt, så der kun kræves to printhoveder til at udskrive CMYK, plus et valgfrit tredje, hvis hvid er konfigureret.

Derudover har Colorado XL-serien en smidig og præcis printhovedvogn med UVgel DynamicMotion Control, der sikrer enestående printkvalitet, selv på udfordrende medier.

Hærdning på nyt niveau
Canon introducerer også Colorado XL-serien UVgel FullBeam Curing. Denne teknologi anvender et unikt 3,4 meter bredt LED-hærdningsarray, der i kombination med et unikt spejlsystem leverer ensartet UV-lysdosering på tværs af hele printbredden. Det garanterer ifølge Canon printensartethed over store flader og muliggør et bredere farvespektrum.

Mediehåndteringen er optimeret af det nye UVgel TRIdrive vakuumbæltesystem, som er udstyret med tre interaktive ruller og flere kraftfulde vakuumzoner.

-Disse reducerer krølning og skævhed ved automatisk at registrere og korrigere mediets placering. Resultatet er en yderst stabil og gentagelig medietransport gennem printeren, der sikrer præcis positionering både i længderetningen og på tværs – og muliggør knivskarpe applikationer, lyder det i præsentationen.

-lipe

30/9 2025
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
  • Kalle har fået en ven

    Kalle har fået en ven

    tryk-og-print ›Det svenske fødevareikon Kalles Kaviar samarbejder med Friends-organisationen om at gøre skolestarten tryggere for børn. Det kan nu ses konkret på "kompis-tuberne" i de svenske butikker
  • Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    Heidelberg styrker sin rolle som systemintegrator

    tryk-og-print ›Med den nye ChromaStar, til intelligent produktion af spotfarver, styrker Heidelberg sin position som systemintegrator og full-service provider hos emballagetrykkerierne. ChromaStar gør det nemlig muligt for trykkerierne at øge produktiviteten og sænke omkostningerne
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026