Tæt på grønne mål for de blå paller

Tæt på grønne mål for de blå paller

Virksomheden Brambles, som i Danmark er kendt for de blå CHEP-paller har alene i år reddet 1,7 millioner træer og sparet flere millioner tons CO2 og affald. Med det er virksomheden tæt på sine og FN's 2020-mål for bæredygtighed

Brambles har netop udgivet sin årlige bæredygtighedsrapport . Og resultatet viser, at logistikvirksomheden er godt på vej mod at nå sine ambitiøse 2020-bæredygtighedsmål, der bl.a. bygger på FN's Sustainable Development Goals (SDGs).

Alene i regnskabsåret 2018 har selskabet, der i Danmark repræsenteres af pallevirksomheden CHEP, reddet 1,7 millioner træer og sparet 2,6 millioner ton CO2 og 1,4 millioner ton affald. Tidligere på måneden blev CHEP rangeret i top 3 på Dow Jones' Sustainability Index (DJSI) i kategorien Commercial Services and Supplies.

Genanvendelse og samarbejde 
I regnskabsåret 2018 kom 99,4% af det træ, som CHEP har brugt til at producere sine træpaller, fra certificerede kilder. Heraf har 66,1% en komplet FSC Chain-of-Custody-certificering, der netop blåstempler træets bæredygtighed hele vejen gennem forsyningskæden fra skov til slutbruger.

I lyset af den store mangel på transportører, der ses i hele Europa, har Brambles desuden etableret samarbejdsprojekter med over 240 kunder om at udnytte selskabets transportoptimeringsprogram for at gøre transportprocessen mere effektiv - ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Resultaterne skyldes virksomhedens bæredygtige forretningsmodel, hvor man deler og genanvender materialerne. For CHEP er der tale om en cirkulær model kaldet palle-pooling, hvor man så at sige leaser sine paller, der både produceres og transporteres efter bæredygtige principper.

- Bæredygtighed er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os, lige fra madspild til beskyttelse af verdens skove og minimering af CO2-udslip fra transport. Derfor er jeg igen i år stolt af de store fremskridt i vores bæredygtighedsrapport, som er et direkte resultat af, at vi har skabt en af verdens mest bæredygtige logistikvirksomheder, siger Torben Lund, landechef hos CHEP Danmark.

-lipe

 

30/9 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Alt i forsendelsesemballage
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • Vangby

    Vangby

    Totalleverandør i Palle- og Kartonpakning.
  • Honeycomb Cellpack

    Honeycomb Cellpack

    Stødabsorberende og fikserende emballage
  • Grundtvig

    Grundtvig

    Medical packaging and logistics
  • Olitec

    Olitec

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.