Til kamp mod ikke-genanvendeligt affald

Til kamp mod ikke-genanvendeligt affald

Med en ny konkurrence opfordrer Smurfit Kappa alle kreative hjerner og innovative personer i verden til at bidrage til udviklingen af fremtidens bæredygtige emballageløsninger

Den førende virksomhed inden for emballage har lanceret en ny konkurrence som en del af sin indsats for at løse en af de største udfordringer inden for emballagebranchen – en reduktion af det ikke-genanvendelige affald, der genereres hver eneste dag.

Tallene fortæller, at emballageprodukter udgør næsten 40 % af efterspørgslen efter plast i Europa.  Smurfit Kappa udfordrer designere, ingeniører, opfindere og kreative hjerner både i og uden for virksomheden til at præsentere emballageopfindelser, der kan reducere mængden af ikke-genanvendeligt affald, der genereres hvert eneste år. Konkurrencens to udfordringer er:  

1) At udvikle et alternativ til plastikstrækfilm, der bruges omkring paller til at give stabilitet under transport og opbevaring

2) At udvikle en komplet papirbaseret kasse med termisk beskyttelse til chokolade til brug inden for e-handel

Konkurrencen løber til fredag den 29. marts 2019, og ansøgerne, der kan være alle former for innovatorer, kan sende en idé, der tager fat på en eller begge designudfordringer. Vinderne af begge designkonkurrencer modtager en pris på 8.000 euro, og deres idéer vises på Smurfit Kappa Innovation Event i maj 2019. 

Arco Berkenbosch, der er VP of Innovation and Development, udtaler:

- Emballagedesign spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at reducere den affaldsmængde, vi skaber i dagligdagen, og sørge for en mere bæredygtig fremtid. 

- Vores Better Planet Packaging Design Challenge har til formål at inspirere verdens designere til at arbejde på konkrete problemer inden for bæredygtigt emballagedesign. Vi glæder os til at se ansøgningerne og opleve de første vindere blandt innovationerne i Better Planet Packaging Design Challenge.

2019 er startåret for Better Planet Packaging Design Challenge. Konkurrencen er en vigtig del af Smurfit Kappas initiativ Better Planet Packaging. Initiativet, der blev lanceret i 2018, er en central del af Smurfit Kappas vigtige forretningsstrategi og har til formål at skabe banebrydende resultater, der nytænker emballage ind i en mere bæredygtig fremtid. 

-hawin

1/2 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Lim Tech

    Lim Tech

    Samler brikkerne
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Antalis

    Antalis

    Industriemballage, maskiner og løsninger til produktion, transport og opbevaring
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.