Mejeriproducent opnår 19% vægtreduktion for emballageløsning

Mejeriproducent opnår 19% vægtreduktion for emballageløsning

Mejeriproducent opnår 19% vægtreduktion for emballageløsning Ud fra bæredygtighedshensyn ønskede den tyske mejeriproducent Milchwerke Schwaben at reducere vægten på deres spand, der indeholder 1 kg yoghurt eller dessert. Med hjælp fra Berry Superfos er dette lykkedes - og mere til

Milchwerke Schwaben, som er en førende mejeriproducent i Tyskland, ønskede for nylig at ændre designet på 1 kg spanden til deres Weideglück brand. Emballagens vægt og materialeforbruget til emballage skulle reduceres. Det viste sig hurtigt, at Milchwerke Schwaben opnåede både dette og også mange ekstra fordele ved projektet. Adm. direktør Jakob Ramm, Milchwerke Schwaben, siger: 

-Vi ønskede en lavere vægt på vores emballageløsning til 1 kg yoghurt og dessert, og det lykkedes i den grad. Emballagens vægt blev reduceret med næsten 19%, hvilket vi er meget tilfredse med. Spanden vejer nu 35 g og ikke de tidligere 43 g. Jeg kan også med glæde konstatere, at vi på andre områder fik et langt bedre resultat, end vi havde håbet på. Takket være Berry Superfos’ nye design, kan vi nu have flere spande på hver palle. Vi har reduceret vores omkostninger, og vores fyldelinje fungerer nu langt mere effektivt.

Mange små ændringer har ført til et betydeligt resultat
I stedet for kun at have 540 kg på en palle kan Milchwerke Schwaben nu have hele 594 kg spande med enten yoghurt eller mælkebaserede desserter på hver palle.

-For at opnå den lette vægt har Berry Superfos foretaget en række ændringer på emballagen. De har reduceret spandens headspace, de har gjort beholderens greb og skørt tyndere, og de har justeret pilfinger funktionen. Herved møder vi forbrugernes, og detailhandlens ønsker om lettere emballage uden at gå på kompromis med vores gode og genkendelige emballagedesign,forklarer Jakob Ramm.

UniPak i næsten 30 år
For næsten 30 år siden var firmaet først til at introducere 1 kg spanden til yoghurt- og mælkebaserede desserter. I dag er firmaet stadig den førende mejeriproducent i Tyskland, og eksporterer også til en række andre europæiske lande.
1 kg emballagen var dengang – som nu – UniPak spanden fra Berry Superfos. Da den første af disse spande blev lanceret vejede den 50 g. Det blev få år senere reduceret til 43 g, hvilket så nu er blevet yderligere reduceret til kun 35 g.

Prisvindende In-Mould-Labelling dekoration
Det nye emballagedesign bevarer de fantastiske dekorationsmuligheder med In-Mould-Labelling, hvilket gør, at kunderne altid kan genkende Weideglück produkterne på hylderne i supermarkedet.

Weideglück brandet har endda for nylig vundet en pris fra In-Mould-Labelling Association for emballagedesignet og beholderens smarte mærke i form af en printet kode – som også kaldes et Digimarc. Det giver kunderne adgang til produktinformation via en app på telefonen, og samtidig reducerer det detailhandlens tidsforbrug ved kassen.

UniPak i mange størrelser og former
Milchwerke Schwaben bruger UniPak i en rund udgave med plads til 1 kg yoghurt eller dessert. UniPak spanden findes imidlertid i mange forskellige former og størrelser og er en af de bredeste og mest alsidige emballageserier i Europa.

-lipe

9/6 2022