Maria og Sofie sejrer i Project PlasticMaria Ellyton (tv.) og Sofie Bejder (th.) er dette års vindere af talentkonkurrencen Project Plastic.

Maria og Sofie sejrer i Project Plastic

Maria Ellyton og Sofie Bejder løb med sejren i talentkonkurrencen Project Plastic, der kulminerede på Plastic Engineering Day på DTU i Lyngby den 25. oktober. Vinderprojektet har fokus på at optimere processerne på en plastgenanvendelsesfabrik i Kenya

Maria Ellyton og Sofie Bejder kunne torsdag den 25. oktober lade sig hylde foran flere hundrede mennesker til Plastic Engineering Day. De løb nemlig med 1. præmien og en check på 25.000 kroner i talentkonkurrencen Project Plastic, der er arrangeret af brancheorganisationen Plastindustrien.

De to DTU-studerende har udmærket sig ved at engagere sig i en nystartet plastgenanvendelsesfabrik i Kenya, som Maria Ellyton og Sofie Bejder har besøgt for at dele ud af deres ingeniørfaglige viden i forhold til f.eks. sortering, kvalitetssikring og medarbejderrutiner.

Prisvinderne fortæller, at de oprindeligt havde et ønske om at engagere sig i et projekt i Afrika, men at det var lidt et tilfælde, at det lige blev i den kenyanske genanvendelsesfabrik:

– Vi ville begge gerne prøve at se om vi med et projekt kunne gøre en forskel i f.eks. Afrika. Så gennem Plastindustrien hørte vi om start-up’et Kivumbi i Kenya, som søgte nogle ingeniørstuderende til at hjælpe dem med at optimere virksomheden. Vi syntes, det lød vildt interessant og stod i en situation, hvor vi havde mulighed for at tage nogle valgfrie ECTS point. Så vi oprettede projektet som et specialkursus på vores bachelor, og før vi vidste af det, var vi på vej til Kenya.

Projektet har allerede åbnet døre

Project Plastic blev afgjort efter, at de fem finaleprojekter i konkurrencen hver især havde fremlagt deres projekt på scenen til Plastic Engineering Day i Oticon Salen på DTU i Lyngby. Dernæst stemte både publikum og et dommerpanel, hvorefter spændingen blev udløst, og det var et nervepirrende øjeblik for vinderne.

Sofie Bejder beretter:

– Maria sad og hviskede mig i øret, at det altså var sejt, vi overhovedet var kommet med i finalen, for løbet var nok lidt kørt, indtil jeg hørte dommeren nævne noget med udvikling i andre lande. Dernæst tyssede jeg på hende, da jeg så kunne regne ud, at det var os, der havde vundet. Vi havde nok ikke turde tro på en førsteplads, så det var helt vildt, da de sagde vores navne.

Maria Ellyton forklarer, at hæderen kun har givet mere blod på tanden i forhold til at arbejde videre med plastgenanvendelse:

– Ingen af os havde arbejdet specielt meget med plast før. Det er præcist et år siden, at vi var i Kenya og siden da har vi lært virkelig meget om plast, branchen og udviklingsarbejde i det hele taget. Projektet har virkelig åbnet nogle døre, som vi er meget taknemmelige for den dag i dag. At vinde Project Plastic bekræfter os i, at vores arbejde har en reel betydning, og det motiverer os kun til at arbejde videre.

29/10 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Lim Tech

    Lim Tech

    Samler brikkerne
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Antalis

    Antalis

    Industriemballage, maskiner og løsninger til produktion, transport og opbevaring
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Alt i forsendelsesemballage
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner