Forskere advarer mod plastforbud

Forskere advarer mod plastforbud

Hvis man udskifter al plastemballage med f.eks glas og metal bliver både energiforbrug og CO2 udslip flerdoblet, siger skotske eksperter, og peger på genbrug som løsningen

Forbud mod plast som forsøg på at reducere forurening og stoppe klimaforandringerne kan medføre betydelige større skader på miljøet

Det fortalte en af medlemmerne i en forskningsgruppe fra det skotske Heriot-Watt Universit forleden på BBC’s program Good Morning Scotland.

I mange miljøkampagner bliver der opfordret til at reducere betragteligt i brugen af plast til emballage, og nogle steder bliver der ligefrem talt om at indføre totalt forbud mod plastemballage.

Men hvis man erstatter plast med anden emballage, som f.eks. glas eller metal, vil det fordoble det globale energiforbrug og medføre en tredobling af CO2-udledningen. Det viser studier ifølge den 40 personer store ekspertgruppe som består af bl.a. ingeniører, kemikere, økonomer mv.

I stedet for et forbud bør der sættes ind med langt mere genbrug af plast, lyder det fra forskerne.

- Vi vil naturligvis fjerne plast fra oceanerne, men hvad erstatter plasten, som vi nu er afhængige af? Spørger Davin Bucknall fra universitetets kemiske institut retorisk, og svarer selv:

- Jeg siger ikke, at plast ikke udleder CO2, men at udskifte den med alternativet, vil være langt værre end plasten selv. Det er den udfordring, vi står overfor fremover.

-lipe

5/12 2018