Dansk  plastbæger gør en forskel for slovakisk chokoladeprodukt

Dansk plastbæger gør en forskel for slovakisk chokoladeprodukt

Det går godt for det slovenske brand Viki, der i Slovenien er kendt for smørbart chokoladepålæg. En ny emballageløsning med skruelåg fra RPC Superfos er en del af produktets brand image

Den er brun, den er hvid, og den er velkendt under varemærket Viki − og nu er den endnu mere populær end før på, blandt andet pga. en ny emballageløsning fra RPC Superfos. Viki er mærket for en populær smørbar chokolade, som kunderne nu i stigende grad tager ned fra supermarkedshylderne i Slovenien.

En af årsagerne til den positive udvikling er det prisvindende plastbæger SuperLock, udviklet af RPC Superfos med hovedsæde i Danmark. Det giver netop den ekstra opmærksomhed til Viki-produkterne, som Petlja, firmaet bag både opskriften og varemærket, ønskede sig.

Salget udvikler sig positivt
Direktør for Petjla, Branko Rojs, forklarer, at den nye emballage i størrelserne 380g og 600g gør Viki produkterne mere synlige og styrker mærkets markedsposition. Nu adskiller de sig tydeligt fra konkurrenternes produkter:

- Vi er glade for SuperLock bægerets skruelåg, de to størrelser og den knivskarpe gengivelse af dekorationen på
bægeret; det sidder lige i øjet i forhold til vores smørbare chokoladepålæg. På hylderne står vores produkter visuelt meget stærkere nu. Det er ikke længe siden, at de kom på markedet i SuperLock bægeret, men vi kan allerede se en positiv udvikling i salgstallene. Det tegner godt, siger Branko Rojs.

Indholdet kan ses i butikken
En lille tegneseriefigur er omdrejningspunktet i den dekorative del af emballagen. Dekorationen er gengivet med fotografisk kvalitet, fordi den er lavet med in-mould labelling teknikken fra RPC Superfos. Desuden er det en del af visuelle kommunikation, at et område af bægeret er transparent, så kunderne allerede i butikken kan se, hvad der er inden i.



Holdbart produkt med lav vægt
Viki chokoladepålæg eksporteres til en række lande, og i den forbindelse sætter Branko Rojs pris på, at emballagen
har en meget lav vægt:

-Da SuperLock emballageløsningen er meget lettere end glas, giver det væsentlige fordele for vores logistik ikke mindst på de lange distancer. Det betyder, at vi kan bruge vores ressourcer på at transportere varer fremfor tung emballage.

SuperLock plastbægeret er stærkt og holdbart, og derfor er det i mange husholdninger almindeligt at bruge det igen og igen, når det originale indhold er blevet spist. SuperLock bægeret er egnet til mikrobølgeovn, opvaskemaskine og dybfryser, og skruelåget gør det nemt at åbne og genlukke bægeret.

På Petlja’s sociale medier har mange kommenteret det positive i muligheden for genbrug, og det er Branko Rojs glad for:

- Emballagen er en del af vores ‘brand image’, og det er klart et plus, at forbrugerne synes godt om at bruge SuperLock bægeret til opbevaring i husholdningen. Det gør det bæredygtigt, og det er vi meget tilfredse med.

Det dansk udviklede SuperLock bæger har vundet flere internationale priser, inkl. en WorldStar Award og bruges af fødevareproducenter på internationalt plan, siger direktøren.

-lipe

 

 

10/9 2018