Danmark bakker op om EU’s nye plastikforbud

Danmark bakker op om EU’s nye plastikforbud

Engangstallerkener, vatpinde og sugerør af plastik kan være fortid, hvis et nyt forslag fra EU-Kommissionen får opbakning fra medlemslandene. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over forslaget

I fremtiden skal der findes alternativer til plastiktallerkener, plastikbestik og en række andre plastikprodukter, som kun anvendes én gang.

Sådan lyder en del af forslaget fra EU-Kommissionen, som vil gøre op med de store mængder engangsplastik, der ender på europæiske strande.

- Det er et godt forslag, og regeringen støtter samlet set Kommissionens vigtige skridt mod at bekæmpe plastikforurening i Europa. Engangsplastikprodukter genanvendes sjældent og ender alt for ofte i naturen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

EU-Kommissionen vurderer, at et forbud mod engangsbestik, -tallerkner, vatpinde, drinksrørepinde, sugerør og ballonpinde af plastik vil reducere plastikaffaldsgenstande på de europæiske strande med 17 procent.
En anden del af forslaget er et krav om indsamling af minimum 90 procent af alle plastikflasker til drikkevarer. Et krav som Danmark allerede opfylder på grund af det effektive danske pantsystem.

- Der er nogle enkelte ting i forslaget, som vi lige skal have tilpasset danske forhold. I Danmark har vi eksempelvis allerede en effektiv indsamling af både plastikflasker og plastiklåg, så det behøver vi ikke nye regler for. Men det er overordnet set et godt og rigtigt forslag, hvor vi får gjort noget ved den alvorlige europæiske plastikforurening, siger Jakob Ellemann-Jensen.

I denne uge skal medlemslandene forhandle om detaljerne i EU-Kommissionens forslag, hvorefter ministerrådet og EU-Parlamentet skal forhandle om det endelige direktiv.

Sidste skridt i processen er, at ministrene stemmer om direktivet på et rådsmøde. Hvis forslaget vedtages ved udgangen af 2018 vil forbuddet mod engangsbestik, -tallerkner, vatpinde, drinksrørepinde, sugerør og ballonpinde af plastik træde i kraft i 2021.  

Fakta:
EU-Kommissionen forslag til et engangsplastik-direktiv indebærer:

•    Indførelse af et forbud mod salg af visse engangsplastikprodukter. Dette gælder forbud mod salg af engangsbestik og
      tallerkener, sugerør, ballonpinde og vatpinde fremstillet af plastik. For disse produkter er der alternative produkter på
      markedet.

•    Krav om nationale initiativer til væsentlig reduktion af forbruget af visse engangsplastprodukter til mad og drikkevarer.
      Det er for eksempel visse fødevarebeholdere til fastfood og take-away samt drikkebægre.

•    Krav om separat indsamling af minimum 90 procent af alle plastikflasker til drikkevarer.

•    Designkrav om, at plastlåg på drikkevarebeholdere skal fastgøres, så de ikke kan adskilles fra emballagen.

•    At visse engangsplastprodukter, herunder vådservietter, bind, tamponer og balloner, skal mærkes med information om
      blandt andet miljøpåvirkning ved henkastning i naturen.

•    At medlemslandene skal sikre, at der etableres et udvidet producentansvarssystem for en række produkter. Det gælder for
      fiskeredskaber med komponenter af plastik herunder garn, samt for cigaretfiltre, engangsbægre, fødevarebeholdere,
      engangsservice, indpakningsposer, drikkevarebeholdere, vådservietter, hygiejnebind, balloner og letvægtsbæreposer.

-lipe

29/10 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Antalis

    Antalis

    Industriemballage, maskiner og løsninger til produktion, transport og opbevaring
  • RajaPack

    RajaPack

    5.500 emballageprodukter – Leveret indenfor 48/72 timer.
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Olitec

    Olitec

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.