Rasmus er lige så god som Pasteur
Den danskudviklede, energisparende UV-teknologi raslysering er lige så effektiv som pasteurisering når det gælder kvalitet og fødevaresikkerhed i forbindelse med mælkeproduktet valle på flere undersøgte områder. Det viser undersøgelser på Teknologisk Institut virksomheden Lyras' metode, der lige som firmanavnet er opkaldt efter opfinderen, Rasmus Mortensen
Teknologisk Institut har undersøgt raslyserings effekt på valleproteiner med hensyn til protein oxidation og aggregering. Det er sket for at afklare, om produktkvaliteten ved brug af raslysering er på højde med eller bedre end ved traditionel pasteurisering. På baggrund af analyserne vurderes det, at der ikke er statistisk signifikante forskelle i resultatet af de to metoder.
Struktur og smag bibeholdes
Undersøgelserne viser, at proteinstrukturen i vallen bevares på samme niveau ved raslysering som ved traditionel pasteurisering. Når analyserne ikke kun lægger vægt på tilfredsstillende eliminering af bakterier og andre mikroorganismer, men også på proteinstrukturen, er det fordi strukturen er afgørende for kvaliteten af proteinpulver, som produceres af valle og bl.a. bruges til modermælkserstatning.
-Ud fra sensoriske undersøgelser kan vi konkludere, at det ikke er muligt at påvise en forskel i smagen af valle efter behandling af de to forskellige teknikker, forklarer Benedikte B. Holm, Research Engineer, Lyras.
Sikkerhed påvist ved forskellige mikroorganismer
En anden analyse, som handler om fødevaresikkerhed, viser, at teknologien fra Lyras uskadeliggør bakterier og andre mikroorganismer i valle lige så godt som den langt mere energikrævende traditionelle pasteurisering. Den nye undersøgelse har målt på både det totale kimtal, og på mængden af de forskellige uønskede mikroorganismer som termoresistente bakterier, anaerobe sulfitreducerende bakterier, coliforme bakterier og enterobakterier.
Hvert anlæg sparer CO2 nok til 164 gange rundt om jorden i bil
-Med de nye resultater er vejen åbnet for store energi- og CO2-besparelser på mejerier verden over. Hvis et større mejeri, som producerer 40 tons valle i timen, går over til raslysering i stedet for traditionel pasteurisering, vil det baseret på EU gennemsnit udlede mindst 519 tons CO2 mindre om året. Det svarer til energiforbruget ved at køre 164 gange rundt om jorden i en almindelig familiebil. Det er ikke mindst vigtigt for tiden med de aktuelle energipriser. Og valle er jo kun ét af de mange mælkeprodukter og andre flydende fødevarer, som raslysering kan eliminere bakterier i, fortæller Rasmus Mortensen, CEO i og manden bag, Lyras.
Mejerier kan med raslysering spare mellem 60 og 90 procent af den energi og 60 til 80 procent af det vand, som traditionel pasteurisering kræver. Ved traditionel pasteurisering opvarmes og nedkøles produktet for at slå bakterier ihjel. Ved raslysering udsættes produktet i stedet for intensivt UV-lys i et flow, som sikrer, at alle problematiske organismer uskadeliggøres.
Prisbelønnet og efterspurgt i hele verden
Lyras’ teknologi er allerede solgt til virksomheder i USA, Australien, Spanien, Sverige og Danmark. I foråret blev metoden valgt til sikring af et af verdens dyreste mejeriprodukter, nemlig proteinet lactoferrin, som blandt andet bruges i modermælkserstatning til spædbørn. Samtidig vandt Lyras prisen EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Social Entrepreneurship – Future Impact.
Om ordet raslysering
Ordet pasteurisering kommer fra opfinderen Louis Pasteur. Lyras' teknologi til at aktivere bakterier og sporer med UV-lys i stedet for energikrævende opvarmning er før blevet kaldt 'koldpasteurisering'. Men fordi ordene 'kold' og 'pasteurisering' er modstridende, bruges nu i stedet raslysering. Ordet er skabt af de tre første bogstaver i navnet Rasmus Mortensen, som er opfinder af teknologien, og ordet 'lys'.
-lipe
