Ny løsning til pluk af alle størrelser

Ny løsning til pluk af alle størrelser

Siemens, Universal Robots og Zivid har sammen udviklet en logistikløsning der strømliner lagerautomatiseringen og løser vedvarende udfordringer ved intralogistiske "fulfillmentopgaver". Løsningen er i fuld gang med at blive præsenteret på messer og ved forskellige arrangementer

De tre parter har bidraget med den nyeste teknologi inden for deres ekspertiser:

Siemens' SIMATIC Robot Pick AI, en fortrænet, deep learning-baseret vision-software, der gør det muligt for robotter at udføre opgaver, der tidligere var begrænset til manuel indgriben.

- Universal Robots' UR20, der med sin udvidede rækkevidde og kompakte design, muliggør automatisering af applikationer, som kræver løft af tunge genstande over længere afstande, samtidig med at UR's sikkerhedsstandarder opretholdes (løsningen fungerer problemfrit på tværs af hele UR cobot-familien).

- Zivids innovative 2+ M130-kamera er den første 3D-sensor, der kan tage billeder af alt, inklusive gennemsigtige og gennemskinnelige genstande, hvilket udvider tilgængeligheden og plukkeevnen for e-handels- og fulfillment-applikationer.

Pluk af produkter i alle størrelser, former mv.
-Partnerskabet repræsenterer et betydeligt skridt fremad for måden, hvorpå vi løser komplekse udfordringer i logistik- og e-handelssektoren, fortæller de tre virksomheder i en meddelelse.

Moderne fulfillment-centre er kendetegnet ved automatiseret transport af store mængder og varianter af lagerbeholdningsenheder (stock-keeping units, SKUs). Den nye løsning er derfor designet til at sikre en pålidelig og sikker løsning til plukning af varer, uanset deres form, størrelse, opacitet eller gennemsigtighed.

-Ved at kombinere vores 3D vision-løsning med Siemens og UR, opnår vi en solid løsning, der imødekommer de konstant foranderlige behov inden for logistik- og e-handelssektoren, siger Amy Landau, Product Marketing Engineer hos Zivid, og fortsætter:

-Vores samarbejde skaber nye muligheder inden for automatisering af ordreplukning, som kan udbredes og gøres tilgængelig for alle.

Ignacio Moreno, som er Business Development Manager hos Siemens, udtaler:

-Vi ser frem til, i samarbejde med Universal Robots og Zivid, at introducere denne banebrydende løsning til at løse intra-logistiske opgaver Ved hjælp af avanceret visionteknologi og de førende kollaborative robotter i industrien, er SIMATIC Robot Pick AI i stand til at udføre plukningsopgaver i alle slags miljøer.

-Der er et stort potentiale samt en betydelig efterspørgsel efter automatisering i fulfillment-centre og e-handelsbranchen. Ved at samarbejde med de bedste udbydere af vision-, robot- og detektionssoftware, får vores kunder en brugervenlig og integreret løsning, siger Daniel Friedman, Global Director, Strategic Partnerships hos Universal Robots, og han tilføjer:

-Samarbejdet med Siemens og Zivid understreger ønsket om at forene vores robotplatform med AI-teknologier og markerer samtidig vores dedikation til at levere automatisering til alle, overalt.


De seneste uger er løsningen blevet demonstreret på flere messer i både Europa og Nordamerika, og i den kommende tid bliver den vist på Hannover Messen den 22.-26. april og på Automate i Chicago den 6.-9. maj.

-lipe

10/4 2024
  • Fire projekter modtager Project Plastic Award 2026

    Fire projekter modtager Project Plastic Award 2026

    maskiner ›Fremtidens ingeniører blev tirsdag hyldet på Plastmesse & Plastic Engineering Day 2026, og fire udviklingsprojekter modtog priser for at anvende plast på nye måder eller bruger alternative råvarer til mere effektiv og miljøvenlig produktion
  • Hovedstaden får Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald

    Hovedstaden får Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald

    maskiner ›Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller