Genanvendelse af plast fra biler skal op i gear

Genanvendelse af plast fra biler skal op i gear

Over 80 procent af al plast fra skrottede biler i Danmark ender på forbrændingsanlæg og deponier. Teknologisk Institut har nu samlet bilindustriens aktører om at øge genanvendelse for at imødekomme såvel skrappere EU-krav som stor efterspørgsel på genbrugsplast

Fra karosseri og sædeskum til instrumentbræt, paneler og kofangere. En moderne bil indeholder over 200 kilo plast, og med over en milliard biler på vejene globalt set er bilindustrien Europas tredjestørste plastforbruger efter emballagebranchen og byggebranchen. Ved skrotning ender størstedelen af plasten dog med at blive brændt af eller deponeret.

– Plastkomponenter i en bil er en utrolig blandet landhandel, så der findes ikke én løsning, der passer til al plasten, eller én aktør der kan klare det hele. Vi skal derimod samarbejde på tværs og skabe en ny infrastruktur for bilernes plast. Derfor har vi etableret et bredt og ambitiøst partnerskab med en fælles mission om at gå forrest og indfri et stort miljø- og forretningspotentiale, fortæller projektleder Søren Haack fra Teknologisk Institut.

En bred indsats
Partnerskabet RACE har med støtte fra Miljøstyrelsen samlet både bilfabrikanter, bilsædeproducenter, autoværksteder, forsikringsselskaber, plastproducenter, autogenbrug og genanvendelsesvirksomheder.

Over de næste tre år skal partnerne udvikle og forbedre metoder, der gør bilplast mere cirkulært med fokus på blandt andet:

  • Bedre udsortering og genbrug af plastdele hos autoværksteder og autogenbrug
  • Forbedret nedbrydning og sortering af den blandede plast hos genanvendelsesvirksomhederne
  • Mekanisk genanvendelse, dvs. neddeling og omsmeltning, af den hårde plast til ny råvare
  • Kemisk genanvendelse af sædeskum og restplast, f.eks. ved pyrolyse

I nogle tilfælde kan hele komponenter tages ud og genbruges, i andre tilfælde skal de udsættes for mekaniske eller kemiske processer for at kunne bruges som råmateriale i nye plastkomponenter. Målet er at implementere løsninger, hvor det bliver både økonomisk og miljømæssigt rentabelt at demontere plast fra udtjente og reparerede biler og distribuere plasten til de bedst egnede genanvendelsesruter.

Skrappere EU-regler øger behovet
Bilindustrien kan se frem til nye og skrappere EU-regler for genanvendelsesgraden af den plast, der bruges i biler. En ny foreslået ELV-forordning (End-of-Life-Vehicles) lægger således op til, at fra 2030 skal 25 procent af plasten i nye biler være genanvendt plast, heraf skal 25 procent komme fra biler.

– ELV-forordningen og andre miljøkrav er med til at skubbe til efterspørgslen efter recirkulerede plastmaterialer. Derfor er det forretningskritisk, at vi bliver meget bedre til at sikre øget genindvinding af plastmaterialerne i biler, hvor fokus i mange år har været på metallerne. Det kræver løsninger, som kun kan udvikles i samarbejde med de øvrige partnere i værdikæden, siger Jakob Kristensen, chef for forretningsudvikling hos Stena Recycling.

Fakta om bilplast
Bilproduktion tegner sig for ca. 6 mio. ton plastforbrug om året i EU, svarende til 10 procent af det samlede plastforbrug. Plast anvendes til mange bilkomponenter såsom indvendig og udvendig beklædning, instrumentbræt, kofangere m.fl. Genanvendelsesraten for plast fra udtjente biler er i dag på 19 procent i EU. Den lave genanvendelse skyldes bl.a. problemer med at adskille og rense plastfraktionerne fra skrottede biler samt mangel på teknologier og forsyningskæder for genanvendelse.

(Kilde: EU-Kommissionen)

Fakta om RACE
RACE (Recycling of Automotive plastic in a Circular Economy, 2024-2027) er støttet af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, MUDP, og er et samarbejde mellem CircleX (pyrolyse), Evonik (tilsætningsstoffer), Hammershøj Autoophug, Ørbæk Autogenbrug, Semler Gruppen (autoværksteder), Tryg Forsikring, Volvo Cars, Adient (bilsædeproducent), RC Plast (plastproducent), Stena Recycling (genanvendelse) og Teknologisk Institut (videnspartner og projektleder).

-lipe

7/8 2024
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • 50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

    50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

    maskiner ›DAN Palletiser markerer på tirsdag sit jubilæum med fortsat stor tro på fremtiden. For kunderne vokser stadigt, og det samme gør virksomheden som en del af Nordens største automationshus, BILA
  •  Supermarkeder vil have automatisk alderskontrol

    Supermarkeder vil have automatisk alderskontrol

    maskiner ›Et teknologisk alderstjek vil både begrænse mindreåriges køb af varer som alkohol, tobak og nikotin og lette medarbejdernes opgaver i butikkerne, siger Coop og De Samvirkende Købmænd (DSK)
  • Bobst forener optimeret blækforsyning med automatisering

    Bobst forener optimeret blækforsyning med automatisering

    maskiner ›Den nye model i Master 6003 gravure-trykpressefamilien reducerer mængden af farve og dermed også forbruget af opløsningsmidler
  • Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

    Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

    maskiner ›Kravene til genanvendelse af tekstiler bliver øget, og nu har STADLER Group udviklet en integreret sorteringsløsning, som samler en række patenterede processer i ét og samme anlæg hos italienske IGERS
  • Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    maskiner ›Hygiejne og rengøring stiller høje krav til døre og porte i fødevareindustrien og medicinalindustrien. Men selv om de på mange områder har samme fokus på renhed og sikkerhed, er miljøerne forskellige – og det afspejler sig også i Door Systems produktudbud
  •  - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    maskiner ›På årets FoodTech giver sammenslutningen EHEDG de besøgende både dybere viden og helt konkrete forslag til hygiejnisk produktionsudstyr. Bl.a. med over 50 klare retningslinjer, en fysisk læringsstation og indlæg om robotter i produktionen mm.
  • DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    maskiner ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion