Danmarks største, unge talenter dyster i næste ugeFra sidste års DM i Skills. Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark

Danmarks største, unge talenter dyster i næste uge

Automatikteknikkere, chauffører, mediegrafikere og procesoperatører. Det er blot nogle af de fag, der er repræsenteret, når DM i Skills åbner i næste uge. Konkurrencen varer i tre dage og bliver åbnet af H.K.H. Kronprins Frederik torsdag i næste uge

Af Lisbeth Petersen

Godt 300 unge mennesker, der repræsenterer i alt 45 konkurrencefag og 25 demofag deltager i DM i Skills, som i år bliver afholdt i i Messe C iFredericia.

Torsdag den 2. februar bliver arrangementet sat i gang af bl.a. Kronprins Frederik og formanden for SkillsDenmark, Søren Heisel, og frem til og med lørdag den 4. februar konkurrerer nogle af de største , unge talenter i forskellige fagområder om priser, mens mange andre udenfor konkurrencer demonstrerer deres fag på forskellige måder.

Blandt dem, som deltager på konkurrenceplan er f.eks. fremtidens industriteknikere, mediegrafikere, godstransportører og procesoperatører, og DM i Skills er Danmarks største, samlede uddannelsesevent, som ventes at tiltrække omkring 50.000 besøgende i de tredage i Fredericia.

Fra den grafiske branche stiller 10 elever tre grafiske teknikere og syv mediegrafikere op. Billedet viser sidste års vindere Mediegrafiker Frederik Dahl Kehlet, skiltetekniker Freja Vejrgang Pedersen og grafisk tekniker Nickolai Vestergaard Andersen, som fik overrakt priserne af tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.

De unge fra eux- og erhvervsuddannelserne skal mere i fokus
Den Storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT-Uddannelse stiller op med i alt 14 deltagere.

En af dem er 21-årige Oliver Tillgreen Jørgensen fra Slangerup. Han er industriteknikerelev på NEXT og lærling hos Welltec i Allerød, og han deltager i DM i Skills for anden gang. I år er det hans sidste chance for at gå efter titlen som danmarksmester:

-Jeg vil gerne gøre det ekstra godt i år, for jeg bliver snart svend, så det er min sidste chance for at vinde, fortæller Oliver Tillgreen Jørgensen.

Ole Heinager, som er administrerende direktør hos NEXT siger om arrangement, som er det 12. i rækken:

-Danmark mangler allerede faglærte i dag, og ifølge en fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer der til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Derfor er det også vigtigt, at de unge fra eux- og erhvervsuddannelserne kommer mere i fokus og får mulighed for at vise deres talent og håndværk frem til en konkurrence som DM i Skills

24/1 2023
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • 50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

    50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

    maskiner ›DAN Palletiser markerer på tirsdag sit jubilæum med fortsat stor tro på fremtiden. For kunderne vokser stadigt, og det samme gør virksomheden som en del af Nordens største automationshus, BILA