Vækst fortsætter og al emballage skal genanvendes

Vækst fortsætter og al emballage skal genanvendes

Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, omsatte i årets første tre måneder af 2019 for 465 milliarder kr. og havde en organisk vækst på 3,7 pct. Det viser koncernens regnskab for årets tre første kvartaler, der viser en vækst i salget i forhold til samme periode sidste år

Nestlé-koncernens CEO, Mark Schneider, udtaler i forbindelse med regnskabet:

- Vi er tilfredse med vores ni-månedersresultater og har gjort yderligere fremskridt henimod vores 2020-økonomiske mål. Vi ser fortsat god fart på vores største marked, USA, og globalt ser vi meget stærk vækst for dyremadsområdet, Purina PetCare. Nestlés vækst blev understøttet af investeringer bag vores mærker, hurtig innovation og en disciplineret udførelse. I løbet af tredje kvartal fortsatte udrulningen af Starbucks-produkter, og vi er nu nået op på 34 lande. Vores porteføljetransformation er fuldstændig på sporet, som vi også viste ved den rettidige og nylige gennemførelse af salget af Nestlé Skin Health. Med forsigtige investeringer og en disciplineret tilgang til nye opkøb kan vi se, at Nestlés værdiskabelsesmodel genererer lønsom vækst og attraktivt kontantafkast for vores aktionærer.

Nestlés forventninger for resten af året er uændrede, dvs. forventninger om en organisk vækst på omkring 3,5 pct. for hele året.

Genbrugspapir og cykler af kaffekapslerI Danmark er lanceringen af den nye YES!-snackbar vigtig for Nestlé Danmark – også på grund af den trend, som Nestlé vil være med til at drive i fødevarebranchen henimod en fremtid, hvor al emballage til fødevarer er genanvendelig. YES!-barerne består i de seks varianter af især nødder, frugt og grøntsager.

- YES!-snacks er indpakket i genanvendeligt papir og er fyldt med naturlige ingredienser. Det er en udvikling, vi gerne vil være med til at drive, og som forbrugerne efterspørger – både hvad angår plastfri emballage og fokus på naturlige ingredienser, siger Nestlé Danmarks landechef, Henriette Kjær Schmidt.

Barerne blev lanceret i slutningen af tredje kvartal, og de er blevet taget godt imod af forbrugerne, bl.a. ved forbrugertests.

I august måned løftede Nespresso sløret for et samarbejde med de stockholmske cykelmagere fra Vélosophy, der har designet en cykel med aluminium fra genanvendte Nespresso-kaffekapsler. Projektet hedder Re:Cycle og er endnu et eksempel på upcycling - en voksende trend, der som udgangspunkt tilfører ny værdi til noget, der normalt betegnes som affald – til gavn for både klimaet og den kreative proces. Samarbejdet viser sig ikke kun i cyklens materialevalg. Ringeklokken formes som én af Nespressos velkendte kapsler, cykelkurven har selvfølgelig en indbygget kopholder til kaffen, og farven er inspireret af den lilla Arpeggio-kaffevariant fra Nespresso.

- Med RE:CYCLE-cyklen viser vi, hvordan man på smukkeste vis tilfører ny værdi til et genanvendeligt materiale som aluminium. Vi håber, at cyklen inspirerer folk til at tænke i bæredygtighed og se værdien og skønheden i at genanvende. Små handlinger som at sende brugte kapsler til genanvendelse giver materialet nyt liv, fortæller Gitte Sarlvit, Nordic PR & Brand Communication Manager hos Nespresso.

-lipe

 

18/10 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Superfos

    Superfos

    En Berry Global virksomhed, designer og fremstiller innovativ plastemballage.
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.
  • Lim Tech

    Lim Tech

    Samler brikkerne
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • Grundtvig

    Grundtvig

    Medical packaging and logistics