Ultralet bæger med minimalt plastindhold

Ultralet bæger med minimalt plastindhold

Berry Superfos lancerer sit nye og banebrydende bæger, CombiLight, fremstillet i en miljøvenlig kombination af naturlige fibre og plast. Vægten er i bund, og plastindholdet er reduceret med hele 60%

Flere og flere fødevareproducenter stiller høje krav til emballagevægt, -styrke og samfundsansvar, når de vælger emballageleverandør. Hos plastemballageproducenten Berry Superfos kan man nu få det attraktive og ansvarlige CombiLightTM bæger, som er virksomhedens nyeste skud på stammen.

Emballagevægt skåret ind til benet
CombiLightTM er udviklet, designet og produceret af Berry Superfos. Bægeret er produceret med mindre fossilt materiale end ellers, takket været en sofistikeret kombination af plast og naturlige fibre.

Søren Marcussen, Regionsdirektør for Berry Superfos’ nordiske region forklarer:

-Det, som gør denne banebrydende emballageløsning til noget særligt, kan faktisk ikke ses: En usynlig plaststruktur understøtter fiberbægeret. Det er lykkedes os at reducere plastindholdet med 60% i forhold til andre tilsvarende løsninger. Ikke desto mindre er CombiLightTM løsningen stærk og stabil og passer til eksisterende fyldelinjer.

Mange størrelser til forskellige fødevarer
CombiLightTM bægeret er desuden fedtresistent og særligt velegnet mejeriprodukter såsom yoghurt, fløde- og hytteost, men også ideelt til andre fødevarer, der ikke kræver varmfyldning som f.eks smørepålæg, småkager eller slik.

Letvægtsemballagen er membranforseglet, og der er flere forskellige lågtyper at vælge imellem. Bægeret fås på nuværende tidspunkt i størrelserne: 250 ml, 210 ml, 245 ml, 460 ml og 560 ml – og der er flere størrelser på vej.

-lipe

6/4 2021