Ternet Kohberg vil vinde markedsandele

Ternet Kohberg vil vinde markedsandele

Det danske familieejede bageri Kohberg har strømlinet brødhylden i supermarkedet med sorte og hvide tern. Det nye design er en del af en brandstrategi, der skal skabe mere synlighed, så Kohbergs kendte bagerbrød oftere lander i danskernes indkøbskurve

Sort/hvide tern er det gennemgående tema i Kohbergs nye design. Det skal gøre det lettere for forbrugerne at finde frem til Kohbergs mange bagerbrød på hylderne i supermarkedet. Og bageriets lastbiler er også trukket i nye i nye klæder.

- Kohberg er et rigtigt stærkt brand hos danskerne, men ude i butikkerne har vi ikke været tydelige nok. Samtidig er konkurrencen på brødmarkedet meget hård. Så for at opnå større markedsandele lancerer vi blandt andet et ternet design, der gør vores bagerbrød mere synlige i butikkerne, siger administrerende direktør i Kohberg Bakery Group, Peder Christensen.

Som en del af den nye brandstrategi har Kohberg skabt en overordnet linje for bageriets brød.

- I stedet for at have en række sub-brands, samler vi vores bagerbrød i det ternede design og et fælles Kohberg-brand. Dermed gør vi det nemt for forbrugerne at finde klassikere som Herkules og Protein Brød, samtidig med at det bliver lettere at identificere vores andre brød på hylderne, siger Peder Christensen.

Bagt i Danmark

Sort/hvide tern er gennemgående i Kohbergs nye design. Det er en klar reference til bageriets bagere, der arbejder i klassiske ternede bagerbukser.

- Ved at bruge de sort/hvide bagertern opnår vores brød en stor genkendelighed i butikkerne. Men samtidig er det også en hyldest til vores dygtige bagere, der hver eneste dag bager velsmagende kvalitetsbrød. Det håndværk, de leverer, er årsagen til, at mange danskere ikke behøver tænke på at bage selv, siger Peder Christensen.

Det nye design tydeliggør også, at alle Kohbergs brød er bagt i Danmark af gode råvarer - for eksempel dansk rug. Det fremgår også, at bagerbrødene ikke indeholder stråforkortere (sprøjtemidler).

- Mange danskere lægger vægt på at købe varer, som de kan gennemskue, hvad indeholder. Vores brød er bagt i Danmark, og vi bager kun med mel fra korn, der er dyrket uden stråforkorter. Det skriver vi i toppen af brødposerne, så alle trygt kan vælge vores bagerbrød, siger Peder Christensen.

Kohberg har også tilsluttet sig Dansk Vegetarisk Forenings veganske mærkningsordning. Mærket har en fremtrædende plads på alle Kohbergs veganske brød, lige som andre mærker som nøglehuls- og fuldkornsmærket også er tydelige i det nye design. Forbrugerne efterspørger nemlig mærkerne og navigerer efter dem ved brødhylden.

Vi er bagere

Kohberg introducerer også sloganet "Vi er bagere", der fremhæver det sønderjyske bageris fokus på bagerne og deres arbejde.

- Hos Kohberg har vi 80 uddannede bagere, og vi vil gerne understrege, at Kohberg-brød er skabt af uddannede fagfolk, der kan deres håndværk. Med "Vi er bagere" fortæller vi, hvad der gør Kohberg til noget særligt - nemlig brød bagt med gode råvarer af rigtige bagere, siger Peder Christensen.

I de kommende uger kan man komme endnu tættere på Kohbergs bagere i en ny kampagne. Det nye ternede design er på brødhylderne i supermarkederne fra denne uge.

 

Fakta om Kohberg

Kohberg Bakery Group A/S er et af de største danskejede bagerier og har i 50 år leveret frisk bagerbrød til danskerne - blandt andet forbrugersucceser som Herkules, Protein Brød, Mesterværk og en lang række "Boller fra Kohberg".

Med hovedsæde i sønderjyske Bolderslev har Kohberg 550 ansatte, hvoraf 80 er uddannede bagere.

 

 

25/1 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • Grundtvig

    Grundtvig

    Medical packaging and logistics
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner