Samarbejde om 100 procent genanvendelig emballage

Samarbejde om 100 procent genanvendelig emballage

BillerudKorsnäs og Tetra Pak har en fælles mission om at øge andelen af genanvendte materialer fra de nuværende 70 procent til 100

Nye innovationer, der øger emballagers bæredygtighed, har længe stået øverst på dagsordenen i begge virksomheder.

Tetra Pak har netop, som den første producent af fødevareemballage i verden, opnået RSB certificering (The Roundtable on Sustainable Biomaterials) på en drikkekarton med genanvendte plastmaterialer.

70 procent genanvendt materiale er en god start, men den eneste måde, vi kan løse de store bæredygtighedsudfordringer på er at gøre det sammen, siger Malin Ljung Eiborn, EVP Sustainability & Public Affairs hos BillerudKorsnäs.

BillerudKorsnäs har allerede haft et mangeårigt samarbejde med Tetra Pak, og i den nye udviklingsmodel vil der være et antal definerede projekter, hvor eksperter fra de to virksomheder skal arbejde sammen.

Banebrydende forskning skal blive til højteknologiske innovationer
BillerudKorsnäs deltager også i samarbejde om 'Treesearch', en svensk samarbejdsplatform til grundforskning, vidensdeling og kompetenceopbygning inden for området 'nye materialer' og specialkemikalier fra skovråvarer. Samarbejdet involverer blandt andet uddannelser, industrien, private fonde og den svenske regering, og målet er at omdanne banebrydende grundforskning til højteknologiske innovationer for at imødekomme klimaudfordringen.

-'Treesearch' er vigtig, fordi vi kan foretage avanceret forskning i nye materialer og nye anvendelsesområder, men også fordi vi får mulighed for at opbygge kompetence, når flere kyndige mennesker kommer ind i branchen og udvikle mere innovative produkter i fremtiden. siger Malin Ljung Eiborn.

På lang sigt er målet udvikling af en emballage, som er produceret af udelukkende bæredygtige, vedvarende ressourcer

-Vi skal handle sammen for at ændre branchen. Der er så mange udfordringer og et stort behov for nye løsninger, siger Eva Gustavsson, Vice President Material & Package hos Tetra Pak.

-lipe

24/2 2021