Paplåg til papkrus på vej på markedet

Paplåg til papkrus på vej på markedet

Samarbejde mellem Metsä Board og den finske start-up, Paper Lid Company har resulteret i udviklingen af et 100 procent genanvendeligt kartonlåg, der kan erstatte plastiklåg til take-awaykrus

Låget, der er fremstillet af nyt, genanvendeligt pap med barriere, er velegnet til brug for varme og kolde drikke. Det er fremstillet med ny teknologi udviklet af The Paper Lid Company, og som former fibermaterialet til det ønskede udseende. Resultatet er et låg, der klikker lige på plads og harsamme funktion som traditionelle plastlåg.

-At reducere mængden af plastaffald er en meget vigtig opgave, og sammen med vores partnere udvikler og tester vi løbende nye innovative løsninger med fokus på cirkulær tænkning. Kartonlåget er et godt eksempel på sådan en løsning, siger Ilkka Harju, som er chef for Packaging Services EMEA og APAC hos Metsä Board.

Matti Salonoja, som er grundlægger af The Paper Lid Company, siger

-Vi har arbejdet i flere år på at udvikle et 100% genanvendeligt paplåg, og takket være en uvurderlig støtte fra Metsä Board har vi været i stand til at skabe en funktionel løsning.

De to partnere fortæller, at interessen for den nye løsning er stor, og virksomhedens produktion i Masku i det sydvestlige Finland, er klar til at starte produktion i fuld skala.

-Jeg er meget begejstret for at lancere dette koncept på markedet, siger Salonoja, og tilføjer: 

 Karton, fremstillet af frisk fiber, er et naturligt råmateriale. Ved at kombinere vores ekspertise med Metsä Boards har vi udviklet en ny løsning med et fantastisk potentiale til at ændre markedet for take-away krus.

-lipe

 

 

 

7/10 2021