Millioner på vej til plantebaseret kost

Millioner på vej til plantebaseret kost

Fødevareminister Rasmus Prehns ambition er, at Danmark skal være absolut verdensførende de kommende år. - De penge, vi nu afsætter, skal hjælpe driftige landmænd med at udvikle, producere og sælge de bedste plantebaserede, økologiske fødevarer, siger ham

Ministeren tilføjer:

- Danmark er helt i front på det økologiske område, og det kan vi udnytte til at udvikle de plantebaserede fødevarer. Samspillet er med til at sikre, at der ud over klima også leveres på andre vigtige bæredygtighedsparametre og samfundsgoder.

Alle kan søge
Økologisk landbrug har generelt et lavere kvælstofforbrug end den øvrige produktion og 30 procent flere levende arter på økologiske arealer og tilstødende levesteder er med til at løfte biodiversiteten.

De 20 millioner udmøntes via en særpulje i Fonden for Økologisk Landbrug, som alle kvalificerede ansøgere frit kan søge. Det er tanken, at puljen skal støtte projekter, der styrker f.eks. dyrkningen af de plantebaserede fødevarer, vidensgrundlaget om ernæringen eller eksporten af plantebaserede fødevarer til andre lande.

-lipe

26/3 2021