Lidl introducerer kød på tube

Lidl introducerer kød på tube

Supermarkedskædens danske butikker lancerer en ny plastikemballage, hvor kød sælges i tubeform i stedet for bakker. Produktet reducerer plastikforbruget med næsten 90 procent i forhold til plastbakker og er udviklet med emballageleverandøren, Skare Meat Packers

Det fortæller dagligvarekæden i et indlæg fra Fødevarewatch på LinkedIn

Den tubeformede emballage er fremstillet i fryseegnet plastik og fylder mindre end de traditionelle plastbakker i køleskabe og frysere.

Til netmediet forklarer Chief Commercial Officer, Rasmus Pepe i Lidl Danmark:

I Lidl Danmark tænker vi hele tiden over, hvordan vi kan optimere vores emballage, så vi reducerer plastik så meget som muligt. Vores leverandør, Skare Meat Packers, fortalte om ideen med at pakke i en plastiktube i stedet for de traditionelle bakker og det ville vi meget gerne samarbejde om. Det bliver spændende at se om forbrugerne er klar til at købe dansk kød i denne, plastikbesparende emballage, som vi nu tester i hele landet.

-lipe

6/4 2021