Fleksibelt pap til fastfood vinder Better With Less

Fleksibelt pap til fastfood vinder Better With Less

Vinderne af Metsä Boards designkonkurrence indenfor emballage har udviklet et økologisk og ressourcebesparende alternativ til engangsplast

Af Lisbeth Petersen

Finalen i den finske emballageproducent Metsä Boards årlige designkonkurrence blev afgjort forleden i Helsinki.
I år var kravene til Better With Less-deltagerne, at konkurrencebidragene ud over at være bæredygtige, også skulle have en dobbeltrolle.

Det lever vinderemballagen Expandable Eco Street Food Ware til fulde op til. Det er en papbakke, som er 25 cm i diameter i flad form, og som kan foldes på otte forskellige måder, fra kegleform til plade.

Det enkle design har derfor mange anvendelsesmuligheder, kan passe til mange typer fødevarer og er et oplagt alternativ til plast- og polystyrenbakker, der ofte bruges til emballering og servering af fastfood.

Ud over at spare materialer, minimerer den flade emballage også pladsbehovet - såvel før brug som når den skal bortskaffes og genanvendes.

Expandable Eco Street Food Ware er skabt af den filippinske design duo Christine Gamboa Christine og Gaudy Danao III, som modtager førsteprisen på 7000 euro.

Andenpladsen i Better With Less- og de medfølgende 2000 euro - gik til amerikanske Eric Smith, som har designet den bæredygtige drikkekarton 'Bruk', der har mindre indhold af plast end andre kantonner, og derfor let kan genanvendes.

Og den minimalistiske papemballage 'Razor', som erstatter plastindpakning af barberskrabere, sikrede tredjepladsen og 1000 euro til de fire tyske designstuderende Magdalena Schmitz, Sarah Redlich, Mikayla Just og Alejandro Don Flores.

18/3 2020
  • BrochurerDOWNLOAD
  • hubergroup

    hubergroup

    More than just ink …
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • GRAKOM

    GRAKOM

    Grafisk Kommunikation & Medier
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.
  • Superfos

    Superfos

    En Berry Global virksomhed, designer og fremstiller innovativ plastemballage.
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • Grathwol

    Grathwol

    Din Emballagepartner