Få styr på emballagernes kemi

Få styr på emballagernes kemi

Hvordan holder man styr på uønsket kemi i fødevareemballager? Og hvordan identificerer man de stoffer, som snart bør substitueres? Det - og meget andet - kan man blive klogere på, når Center for Cirkulær Kemi den 27. april holder et to-timers webinar om emnet

Center for Cirkulær Kemi (CCK) beskæftiger sig blandt andet med at lave undersøgelser der konkret beskriver, hvordan samarbejde i værdikæden kan understøtte cirkulær økonomi og substituere skadelige kemiske stoffer i blandt andet fødevareemballager.

Den 27. april afholder CCK et webinar, hvor det er muligt at få dybere indsigt i nogle af de problemstillinger centret arbejder med og altså herunder høre om de resultater som angår fødevareemballage.

Hør om de De 5 R’er (Rethink, Reduce, Reuse, Recycle og Recover). De 5 R’er bygger på EU’s affaldshierarki og giver retningslinjer for et så bæredygtigt plastemballage-indkøb som muligt.

Tilgangen understøtter samtidig den cirkulære økonomi, som handler om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Hvilke krav kan man stille til emballagen, hvad siger kunderne og hvordan holder man styr på de hjælpekemikalier, der er i produktionen af emballager?

Benedikte Erritsø fra Hilton Foods Danmark, der leverer emballeret kød til detailhandlen og Hanne Bertelsen fra emballagekoncernen Envases Europe kommer med indlæg.

Endvidere lægger miljøpolitisk chef fra Dansk Erhverv, Jakob Lamm Zeuthen, vejen forbi og fortæller, hvordan Miljøministeriets Forum for Bæredygtige Indkøb hjælper det offentlige med at indkøbe produkter med mere bæredygtige emballager.

Center for Cirkulær Kemi-webinar den 27. april fra klokken 13.00 til 15.00. Varighed, to timer.

 

Program og tilmelding Her

 

13/4 2021