Arla i partnerskab med britisk øko-brand Tim Mead og Peter Giørtz-Carlsen

Arla i partnerskab med britisk øko-brand

Som verdens største producent af økologiske mejeriprodukter sætter Arla Foods fart på ambitionerne for sin økologiske forretning i Storbritannien ved at indgå et partnerskab med Yeo Valley, der er Storbritanniens førende brand inden for økologiske mejeriprodukte

Arla Foods Limited, Arla Foods ambas britiske datterselskab, køber Yeo Valley Dairies Limited, som er et datterselskab til Yeo Valley Group Limited. Aftalen giver Arla Foods rettighederne til at bruge Yeo Valleys varemærke på det britiske marked for mælk, smør, smørbare produkter og ost.

Yeo Valleys yoghurt-, is- og dessertforretning vil fortsat blive drevet uafhængigt i Yeo Valley Group, som fortsat ejes af familien Mead.

Peter Giørtz-Carlsen, koncerndirektør for Arla Foods' europæiske forretningsaktiviteter, siger om aftalen:

- Der er et stort potentiale for økologiske mejeriprodukter i Storbritannien, og vores investering i denne licensaftale med Yeo Valley giver os en betydelig mulighed for at tilbyde forbrugerne et større udvalg til attraktive priser. Vores ambition er at anspore forbrugerne i Storbritannien til at vælge økologisk mælk, smør og ost, som skal drive den overordnede vækst for økologi på tværs af mejerikategorierne.

Flere økologiske mejeriprodukter til europæiske forbrugere

På nuværende tidspunkt er kun fire procent af den drikkemælk, der sælges i Storbritannien, økologisk. Til sammenligning gælder det 10 procent i Tyskland, 16 procent i Sverige og 29 procent i Danmark.

- Som verdens førende producent af økologiske mejeriprodukter, har Arla markedsført og øget vores salg af økologiske mejeriprodukter på tværs af vores europæiske kernemarkeder i løbet af det seneste årti. Det er en vigtig del af vores sortiment i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland såvel som i Kina og senest Mellemøsten. Nu tager vi så et målrettet skridt mod at gøre økologiske mejeriprodukter mere tilgængelige for de britiske forbrugere, fordi vi tror på at økologisk mælk vil spille en central rolle fremadrettet, idet forbrugerne i stigende grad ønsker at gøre deres kostvaner sundere og mere naturlige, siger Peter Giørtz-Carlsen.

I Storbritannien har den økologiske mælk Arla Organic Free Range drevet 60 procent af den samlede vækst indenfor den økologiske mælkekategori i de seneste 12 måneder. 70 procent af salget af Arla Organic Free Range-mælken skete desuden til kunder, der ikke tidligere havde købt økologisk mælk.

I dag køber hver fjerde britiske husholdninger økologiske mejeriprodukter, og der er således et stort potentiale for den britiske mejerisektor i at konvertere flere af sine kunder til økologiske mejeriprodukter. At drive denne vækst og imødekomme forbrugernes stigende krav kræver investeringer i innovation og sortiment i både Yeo Valley og Arla® brandet,

Tim Mead, økologisk landmand og repræsentant for familievirksomheden, siger:

- At Arla er et andelsselskab ejet af landmænd passer fint med de værdier og det værdisæt, som Yeo Valley brandet er baseret på. Vi har længe haft ambitioner om at den økologiske mejerikategori i Storbritannien skal vokse.

Handlen vil blive afsluttet, når den er godkendt af de britiske konkurrencemyndigheder, UK Competition and Markets Authority.

-lipe

8/2 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Grundtvig

    Grundtvig

    Medical packaging and logistics
  • hubergroup

    hubergroup

    More than just ink …
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner