Flere store el-lastbiler skal nu levere mælk i København

Flere store el-lastbiler skal nu levere mælk i København

De reducerer udledning af CO2 med 67 procent, fjerner partikelforurening og støjer markant mindre. Arlas tre nyeste mælkebiler kører på el og skal supplere de el- og biogaslastbiler, som Arla allerede har i drift for at nedbringe klimaaftrykket på deres transport. Bilerne kommer på vejene i samarbejde med DFDS. Arla skruer samtidig op for tempoet i udskiftningen af køretøjer og forventer fremover at udskifte 25-30 diesellastbiler årligt med grønnere alternativer

Tre nye Arla el-lastbiler skal nu supplere den første store el-lastbil i Danmark. Derfor bliver der fremover leveret meget mere mælk til københavnerne på grøn strøm.

For to år siden blev den første store el-lastbil over 18 ton sat til at levere mælk til københavnerne som et forsøg. Forsøget er gået så godt, at Arla nu sætter flere el-lastbiler i drift, der kører på vindmøllestrøm.

De nye el-lastbiler forurener markant mindre end de dieselbiler, som leverer mælk i dag. Faktisk udleder de, i følge Arla,  67 procent mindre CO2.

Samtidig støjer de markant mindre, så de generer omgivelserne mindre. Oven i det, har de ingen partikelforurening som almindelige diesellastbiler.

- Vi er stolte over at kunne udvide vores flåde af el-lastbiler. Vores ambition er, at alle vores distributionslastbiler skal køre på 100 procent grøn energi, så snart det er praktisk muligt, siger Henrik Lilballe Hansen, landedirektør for Arla Danmark.

Arla forventer at udskifte 25-30 diesellastbiler med grønnere alternativer hvert år i de kommende år. Det er et kraftigt forøget tempo i udskiftning af traditionelle dieseldrevne lastbiler med grønnere alternativer.

Arlas overordnede klimaplan indebærer, at den totale udledning af drivhusgasser per produceret liter mælk skal reduceres med 30 procent inden 2030 sammenlignet med 2015. Det gælder hele produktionskæden fra mælkeproduktionen på gårdene til transport, produktion og distribution ud til forbrugerne.

200 Arla-lastbiler skal på sigt køre på el og gylle
I dag ejer Arla godt 200 lastbiler i Danmark, der kører mælk ud til ca. 2.600 detailbutikker hver eneste dag. Med godt 12,5 millioner kørte kilometer om året af Arlas distributionslastbiler, vil der kunne spares store mængder CO2 og partikelforurening. Derfor har Arla taget en række initiativer for at køre mere grønt.

I øjeblikket kører 10 biogaslastbiler rundt på vejene i Danmark, som i løbet af 2023 bliver suppleret af yderligere syv biogaslastbiler. Biogasbilerne sparer godt 35 procent CO2 i forhold til normale dieselbiler, fordi de populært sagt ’kører på gylle’.

Men også el-lastbiler skal hjælpe på den grønne omstilling, og forventningen er, at de to nye el-lastbiler er de første af mange flere.

De nye el-lastbiler er fra Volvo og bliver leveret i samarbejde med DFDS, som er en af Arlas store samarbejdspartnere inden for distribution. DFDS har selv store ambitioner på bæredygtighedsområdet.

- Samarbejder og partnerskaber som det, vi har med Arla, er afgørende for at nå i mål med vores ambition om at blive CO2-neutrale i 2050. Allerede i 2030 skal vi i DFDS have nedbragt vores CO2-aftryk med 45 procent. Dette samarbejde er vigtigt i den sammenhæng. Det er de mange små skridt, der tilsammen vil gøre en forskel, siger Niklas Andersson, der er direktør for DFDS’ logistikforretning

DFDS har opstillet ambitiøse mål for deres grønne omstilling og er blandt andet i gang med at udskifte en del af lastbilflåden til el-lastbiler.

I første omgang har DFDS bestilt 125 nye el-lastbiler til levering i 2023 og 2024, som allerede er ved at blive indsat i forskellige europæiske regioner.

De nye el-lastbiler, der skal køre for Arla, skal hovedsageligt levere mælk ud fra Ishøj, hvor der er ladestation og værksted. Men ambitionen er at få flere ladestationer og dermed flere muligheder for el-levering af mælken flere steder i landet, som for eksempel Slagelse, Christiansfeld og Hobro, hvor Arla har mejerier.

Et af mange initiativer
El- og biogaslastbiler er bare en del af en række initiativer, som Arla har igangsat for at gøre transporten grønnere.

Arlas chauffører er blandt andet blevet undervist i at køre miljørigtigt. De skal sikre det korrekte dæktryk for at bruge mindst muligt brændstof. Lastbilen må heller ikke køre over 80 kilometer i timen. Det sikrer, at brændstofforbruget er så lavt som muligt.

- Som led i vores mål om at blive CO2-neutral arbejder Arla på at gøre al distribution grøn. Vi er derfor glade for, at forsøget med vores første el-lastbil er gået så godt, at vi kan skrue op for antallet. Ambitionen er at øge yderligere, siger landedirektør Henrik Lilballe Hansen.

-hawin

Fakta om el-lastbilerne

  • Lastbilerne forventes at kunne køre 150-175 km per opladning
  • En fuld opladning af batteriet tager 6-8 timer
  • El-lastbilen støjer markant mindre end en normal dieselbil.
  • Strømmen til lastbilen kommer fra Clever, der leverer grøn strøm
  • To af el-lastbilerne kommer til at køre mælk ud i Storkøbenhavn efter påske og én skal hjælpe distribution andre steder i Danmark.

Læs mere om farmaceutisk emballage

3/4 2023
Vejen til klimaneutral emballering

Vejen til klimaneutral emballering

Faller Packaging hjælper sine kunder frem mod bæredygtige sekundæremballager og reducerede CO2-aftryk med konceptet Sustainable Packaging Service

Faller Packaging udvider sin produktion af foldeæsker i Danmark

Faller Packaging udvider sin produktion af foldeæsker i Danmark

Emballagespecialisten vil øge kapaciteten på det nordiske marked, og forbereder sig på at overtage et bygningskompleks til en ny fabrik i Horsens. Planen er med tiden at producere 600 mio. foldeæsker om året

Faller Packgaging og Schubert-Pharma samarbejder om færdige pakkeløsninger

Faller Packgaging og Schubert-Pharma samarbejder om færdige pakkeløsninger

Takket være løsninger lige fra manuel emballering til fuldautomatiske top-loading linjer kan den rigtige emballage til biofarmaceutiske produkter produceres pålideligt, effektivt og i højeste kvalitet gennem hele produktets livscyklus. Med samarbejdet vil de to virksomheder fra det tidlige udviklingstrin i medicinen hjælpe sine kunder med at minimere investeringsrisikoen

EPS-branchen gør klar til udvidet producentansvar og endnu mere genanvendelse

EPS-branchen gør klar til udvidet producentansvar og endnu mere genanvendelse

Den 30. marts afholdt EPS-branchen årsmøde, hvor de centrale aktører i den danske EPS-branche mødtes for at drøfte flere cirkulære tiltag for EPS - også kendt som Flamingo. Fokus for mødet var det kommende udvidet producentansvar for emballage. Blandt andet kom det frem, at genanvendelsesraten for EPS hos Grønt Punkt i Norge er på 87,4%

Stregkoden fylder 50

Stregkoden fylder 50

Stregkoden fylder 50 år i dag. Hvad der startede som et ønske om at gøre køerne i supermarkedet kortere, har siden - og uden de fleste har bemærket det - udviklet sig til at spille en afgørende rolle for fødevare- og patientsikkerhed. Nu står de velkendte streger overfor et nyt look og et nyt ønske. Nemlig, at bidrage til udviklingen af den cirkulære økonomi og den grønne omstilling

Optima giver fart og smidighed til emballering af hygiejneprodukter

Optima giver fart og smidighed til emballering af hygiejneprodukter

På INDEX, som verdens førende messe inden for non-wovenssektoren præsenterer virksomheden sin nye OPTIMA HSC horisontale højhastigheds-kartonneringsmaskine, og en løsning, der gør det muligt at anvende en række miljøvenlige emballagematerialer i sektoren for papirhygiejneprodukter

 Millionstøtte skal sikre iværksættere bedre adgang til patenter

Millionstøtte skal sikre iværksættere bedre adgang til patenter

Med millionbeløb fra Novo Nordisk Fonden til patentstøtteordning får iværksættere og virksomheder nu bedre afsæt til at søge patenter. Det kommer særligt life science og green tech virksomheder til gavn, når nye teknologier skal på markedet

Marchesini Group køber endnu en virksomhed

Marchesini Group køber endnu en virksomhed

Det Milano-baserede M.A.R. S.p.A. er specialiseret i konstruktion af maskiner til emballering af væsker og pulvere i glas- og plastikflasker, sprøjter, og andre beholdere til den farmaceutiske industri. Nu er den også en del af den italienske Marchesini-koncern

Interpack står for døren

Interpack står for døren

Når interpack 2023 slår dørene op i Düsseldorf fra den 4.-10. maj 2023, er omkring 2700 virksomheder fra hele verden klar til at præsentere banebrydende teknologier og emballagetrends fra hele værdikæden, som både kan skabe vækst og bidrage til at løse nogle af industriens udfordringer