Farmaceutiske emballager med russiske kryptokoder August Faller er allerede nu i stand til at trykke de koder på foldeæsker og etiketter, der vil være lovmæssigt påkrævet fra 2020.

Farmaceutiske emballager med russiske kryptokoder

Fra 1. januar 2020 er udbydere af farmaceutiske produkter lovmæssigt forpligtet til at forsyne deres produkter til det russiske marked med såkaldte kryptokoder. Emballagespecialisten, August Faller, har tilbyder fuld support til kunder, der eksporterer til Rusland

Kryptokoderne har til formål at sikre en bedre sporbarhed og en sikker beskyttelse mod forfalskninger. Til trykningen af koderne på foldeæsker og etiketter har emballagespecialisten August Faller allerede udvidet sine produktionskapaciteter – og tilbyder dermed fuld support til kunder, der eksporterer til Rusland. Producenterne er dermed godt rustet til fremtidens udfordringer på det russiske marked.

Op til 44 x 44 moduler er datatætheden i kryptokoderne, som den russiske regering fremover vil identificere, verificere og spore lægemidler og andre produkter med. Datamængden er dermed betydeligt højere end ved eksempelvis serialiseringsløsningerne i EU-landene. Det giver producenterne den udfordrende opgave at skulle trykke flere data i samme høje kvalitet på samme plads.

Loven blev vedtaget i januar 2019 og træder allerede i kraft et år senere – det giver ikke virksomhederne meget tid til at omstille deres processer.

August Faller, der er specialist inden for farmaceutiske emballager, har derfor reageret hurtigt på den nye udfordring for branchen. Virksomheden har allerede investeret i den nødvendige soft- og hardware – f.eks. et kamerasystem med højere opløsning til den sædvanlige gradingkontrol i henhold til ISO 15415 – for at være rustet til udfordringen med kryptokoder. Det betyder at Faller allerede kan trykke de russiske koder på foldeæsker og etiketter.

Ud over GTIN og serienumrene indeholder de nye koder en verificeringsdel, der består af en ”verification key” og en digital signatur. Denne verificeringsdel med den indeholdte kryptonøgle skal gøre produktforfalskninger endnu sværere.

Med støtte fra August Faller er producenterne dog allerede nu godt rustet til de kommende udfordringer, og de har også til det russiske marked en kompetent partner, når det kommer til emballager.

-hawin

28/10 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner
  • Grundtvig

    Grundtvig

    Medical packaging and logistics
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • Superfos

    Superfos

    En Berry Global virksomhed, designer og fremstiller innovativ plastemballage.
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • GRAKOM

    GRAKOM

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion