Svensk interesse for danske etiketterStefan Vestlund er ansat som Key Account Manager Emballage Gruppen A/S.

Svensk interesse for danske etiketter

Stefan Vestlund skal stå for salg af Emballage Gruppen - Dan Labels & Flexible Divisions etiketter og folier i Sverige

Stefan Vestlund er ansat som Key Account Manager i Emballage Gruppen A/S og skal stå for salg af virksomhedens kartonageprodukter i Sverige. Derudover får han også ansvaret for salg af Dan Labels & Flexible Divisions etiketter og folier i Sverige.

Stefan Vestlund er svensker og har mange års erfaring fra den svenske etiketbranche.

Hos Emballage Gruppen -  Dan Labels & Flexible Division ser man også frem til den nye satsning.

- Vi har flere kunder i både Sverige og Norge, men vi mener, der er gode muligheder for at skabe endnu flere nye relationer og samtidig fasholde de eksisterende, siger Henrik Rhode, Sales Director i Dan Labels & Flexible Division.

Både Emballage Gruppen -  Dan Labels & Flexible Division har produktion i Vejleområdet og her producerer man i alle døgnets 24 timer.

- Produktionen står ikke stille. Vi kører ikke nødvendigvis i treholdsskift på alle maskiner, men er hele tiden i gang med nogle af de forskellige produkter. Derfor kan vi hurtigt starte nye opgaver op på vores trykmaskiner. Sammen med vores effektive logistik betyder det, at vi har meget kort ’lead-time’ med henblik på levering til kunderne. Det drager de svenske kunder også nytte af, uddyber Henrik Rhode.

Han kom for nylig hjem fra ScanPack-messen i Göteborg. Her udstillede de to virksomheder på en fælles stand, hvor også Stefan Vestlund var til stede. Og der var stor interesse for virksomhedernes produkter, den hurtige levering og for satsningen på den anden side af Øresund.

- Vi fik en masse seriøse henvendelser, og mange af dem var fra svenskere. Det er dem, som Stefan Vestlund nu skal til at snakke nærmere med. Det glæder vi os til, siger Henrik Rhode.

-hawin

 

18/12 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Wink

    Wink

    Perfect tools for perfect labels
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt