NiceLabel-teknologi understøtter missionskritisk produktion

NiceLabel-teknologi understøtter missionskritisk produktion

Den globale biotekvirksomhed Chr. Hansen har valgt NiceLabel, en global udvikler af etiketdesignsoftware og etikethåndteringssystemer, til at levere deres webbaserede etikethåndteringsløsning

Chr. Hansen udvikler og producerer kulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver til de forskellige brancher inden for fødevarer, konfekture, drikkevarer, kosttilskud og dyrefoder.

Chr. Hansen blev grundlagt i 1874 og har mere end 3.000 medarbejdere i over 30 lande. Mere end en milliard mennesker verden over konsumerer virksomhedens produkter, hvilket medfører 3.000 anmodninger om etiketudskrifter om dagen på 30 forskellige steder. 

NiceLabel Label Management System med dets universelle etiketskabeloner og etiketvariantteknologi gør Chr. Hansen i stand til at reducere og konsolidere deres labelskabeloner, fjerne inkonsistenser og forbedre workflowet og kvalitetssikringen, når de designer og udskriver deres etiketter.

Jens Berth, Senior IT Project Manager hos Chr. Hansen, fortæller:

- Vi arbejder inden for biotek-industrien, hvilket betyder, at vores processer – herunder etikettering – skal valideres i henhold til de kriterier, som Food and Drug Administration, FDA, har etableret. Vi har brug for at sikre, at vores etiketvarianter, som er de eksakte færdige etiketter til vores produkter, godkendes fuldt ud af vores QA-medarbejdere og ikke kan ændres, når først varianten er oprettet. NiceLabels variantteknologi muliggør dette, så jeg kan være sikker på, at hver enkelt etiket stemmer fuldt ud overens med kriterierne.

NiceLabel-løsninger integrerer med Chr. Hansens ERP-system, SAP, ved hjælp af NiceLabels SAP ABAP-pakke. Den indbyggede godkendelsesproces for etiketskabeloner med et forsinket udgivelsesworkflow, gør det muligt at oprette etiketter i NiceLabel-systemet og godkende dem i NiceLabel-dokumenthåndteringssystemet (DMS).

Etiketoplysningerne sendes til SAP, så de korrekte skabeloner, varianter og versioner bruges i hvert batch. Hvis der anvendes en ikke-godkendt etiket, kommer systemet desuden med en advarsel, hvilket sikrer både overensstemmelse og sporbarhed for alle etiketversioner.

Berth tilføjer:

- At have en webudskrivningsapplikation, der gør os i stand til at udskrive det etiketjob, som SAP har oprettet, er afgørende for den måde, vi arbejder på – vi har flere hundrede medarbejdere i mange forskellige lande, som hele tiden opretter ordrer i SAP. Desuden har NiceLabel-løsningen gjort os i stand til at reducere det antal skabeloner, vi bruger, hvilket det meget nemmere end før at håndtere processen og at opdage eventuelle fejl.

Miso Duplancic, Product Management Director hos NiceLabel, siger:

- Etikettering er en forretningskritisk funktion for Chr. Hansen, og anvendelse af systemer med gammel teknologi kan føre til høje omkostninger og besværelige processer. Vores etikethåndteringssystem gør dem i stand til hurtigt at nå de højeste integrationsniveauer med meget lavere omkostninger end med ældre tilgange til integration. ABAP-pakken giver deres IT-team hurtig integration og hurtigere realisering af værdi. De behøver ikke at bruge flere måneder på at gennemføre en virkelig tæt integration.

-hawin

 

 

Om NiceLabel:

NiceLabel blev grundlagt i 1993 og er en global udvikler af etiketdesignsoftware og etikethåndteringssystemer, som hjælper virksomheder af alle størrelser med at forbedre deres etiketterings kvalitet, hastighed og effektivitet og samtidig reducere deres omkostninger. Ved hjælp af virksomhedens etikethåndteringssystemer kan organisationer gennemføre en digital transformation af hele deres etiketudskrivnings- og produktionsproces. Resultat er en slankere og hurtigere reagerende drift, som gør virksomheder i stand til at reagere hurtigere på skiftende markedsforhold og krav, få produkter hurtigere på markedet og konkurrere mere effektivt i de sektorer, hvor de driver forretning. Via sit hovedkontor i EU (Slovenien) og globale kontorer i Tyskland, USA, Singapore og Kina betjener og understøtter NiceLabel sine kunder over hele verden med teknologi til markedets krav.

 

 

 

3/7 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Wink

    Wink

    Perfect tools for perfect labels
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer