Labelexpo er på trapperne

Labelexpo er på trapperne

Labelexpo Europe er verdens største messe for label- og emballageindustrien. I september åbner messen atter dørene for de besøgende

Messen finder igen i år sted i Bruxelles Expo, og dagene er fastsat til den 24.-27. september. Eventen byder på fire begivenhedsrige dage hvor hundredvis af livedemonstrationer af den nyeste teknologi, tre helt nye brancheshows, en Workshop og tre Masterclasses med besøg af industriens eksperter, er på programmet.

Global platform

Siden den første begivenhed i 1980 har Labelexpo Europe, som bliver afholdt hvert andet år, etableret sig som den førende globale platform for label- og emballagetrykindustrien.

Messen er kendt for at bringe masser af livedemonstrationer af maskiner til torvs, vise de nyeste trykteknikker og -systemer, give plads til lanceringer af nyudviklede substrater, og give plads til masser af teknologiske innovationer.

Eventen er da også stedet, som fører producenter og leverandører af de mest avancerede trykteknologier sammen med brandowners,  designere og eksperter fra trykkerier i hele verden.

Hovedfokus i 2019-udgaven – ’Move your business forward’ – sigter på at forbedre, hjælpe og give de besøgende indsigt i forretningsstrategier, som kan hjælpe branchen med at bevæge sig fremad. Nok engang er Labelexpo støttet stærkt og godkendt af handelsorganerne FINAT, EUWID, Febelgra, SPPES, UNFEA og VskE.

Fleksibel og digital emballageproduktion

Spredt over ni udstillingshaller deltager over 600 udstillere. Blandt dem er ABG, Avery Dennison, Bobst, Domino, Durst, Epson, ETI, Fujifilm, Gallus, HP, Kocher & Beck, Konica Minolta, Mark Andy, MPS, Nilpeter , Omet, RotoMetrics og Xeikon.

De demonstrerer de nyeste innovationer og teknologier, herunder digitale og konventionelle trykmaskiner, højteknologiske label- og emballagematerialer, efterbehandlings- og konverteringsystemer, inspektion, ’overprinting’ og etiketteringsudstyr, ink og coating, RFID og sikkerhedsløsninger og software og interaktiv teknologi.

Sideløbende med udstillingen finder tre nye shows sted på messen. Flexible Packaging Arena er stedet der demonstrerer og giver et overblik over to tryklinjer - en konventionel og en digital - som producerer felksibel emballage til indirekte fødevarekontakt efter de nyeste GMP standarder.

Besøgende får her ny indsigt fra det brede UVFoodSafe-initiativ med henblik på ’best praxis’ til UV-hærdning på labels og fleksibel emballage til indirekte fødevarekontakt.

Hemmelighederne om brandeksponering

På ’Brand Innovation Showcase’ kan brandowners lære hemmelighederne om, hvordan man opnår den bedste brand-eksponering, udforske prisbelønnede label- og emballeringsdesign. Og så kan de deltage i en eksklusiv rundvisning på nøgleleverandørstandene, hvor de får live-deminstrationer af teknologier og innovationer, som kan bidrage til at opfylde deres visioner.

På showet ’Sustainability Insight Café’ kan de besøgende se de seneste bæredygtige produkter og services designet til at understøtte en mere miljøbevidst label- og emballagetrykindustri.

Som i de tidligere år er der stor efterspørgsel på formidling af viden om de forbrugertendenser der påvirker markedet.  Derfor finder tre halvdags Master Classes og en workshop sted. Mester Classes  handler om Fleksibel emballage og Ink, Coating og Varnishes og om digitalt label- og emballagetryk . Workshoppen handler om selvklæbende materialer.

De rigtige værktøjer

Lisa Milburn, administrerende direktør for Labelexpo Global Series, glæder sig til da også til messen.

- I år når Labelexpo en milepæl, da vi fejrer messens utrolige 40 år. Det ønsker vi at markere ved at skabe det største og mest ambitiøse show endnu set. Det er jo en industri præget af en udvikling, der aldrig står stille. Derfor er det helt fundamentalt og grundlæggende vigtigt for den proces, at man har de rigtige værktøjer og den rigtige strategi. Det ønsker vi at reflektere i årets tema for messen.

- Vores mål er, at de besøgende der deltager i Labelexpo Europe 2019, finder de rigtige løsninger, der gør det muligt for dem at at skabe en strategi, får deres virksomheder og også hele branchen til at rykke fremad. Det hjælper de mange livedemonstrationer, de innovative brancheshows og masterclasses med masser af ekspertviden med til,siger Lisa Milburn.

Hun er specielt stolt af at kunne introducere de tre nye branchesepcifikke shows i år.

- Vi ser meget frem til at møde udstillere og besøgende i løbet af showet.

Prisuddeling og 40 års jubilæum

Om aftenen den 24. september foregår den prestigefyldte årlige Label Industry Global Awards, som anerkender nøglepræstationer i label- og emballageindustrien. De seks priser omfatter innovation, miljø/bæredygtighed og globale præstationer i branchen. To af disse - og nye i år - dækker også nye stjerner i industrien, og toppen af europæiske konvertere. Under gallaceremonien fejrer man endvidere Labelexpos 40 års jubilæum.

-hawin

 

20/6 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Wink

    Wink

    Perfect tools for perfect labels
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion