Aqua d’Or sender unikke julevand på gaden herhjemme

Aqua d’Or sender unikke julevand på gaden herhjemme

Sammen med den danske kunstner Emil Kozak har fødevareproducenten Danone og HP designet 100.000 juleinspirerede etiketter til Aqua d’Or Sparkles vandflaskerne med bærsmag

Nu kan danskerne købe deres egen unikke vandflaske til at holde væskebalancen ved lige under juleshoppingen. Sammen med den danske kunstner Emil Kozak har fødevareproducenten Danone og HP designet 100.000 juleinspirerede etiketter til Aqua d’Or Sparkles vandflaskerne med bærsmag, der er til salg i butikkerne herhjemme nu.

De nye Aqua d’Or Sparkles drikkeflasker på 1.25 liter er hver især beklædt med en unik kombination af designelementer med juletema skabt af kunstneren Emil Kozak, som for eksempel snefnug, rensdyr og grantræer.

HP har taget de enkelte designs og kørt den gennem deres særlige teknologi til emballageprint, ’HP Smartstream Collage’. Her har en algoritme skabt de 100.000 unikke etiketter ved at sammensætte de forskellige juleelementer til hver deres lille kunstværk.

De er blevet trykt hos Folienprint Rako fra All4Labels Group på en HP Indigo 20000 digital trykmaskine og herefter sat på flaskerne.

- Aqua d’Or spreder julestemning med de fantasifulde designs på de nye med smag ved at benytte HP’s digitale printteknologier. Den nye software giver brands muligheden for at fremhæve forskellige sæsonmæssige variationer af produkter på nye kreative måder, siger Line Giessing Jørgensen, Brand Manager i Danone.  

- HP Collage giver brands et helt nyt designværktøj, når det kommer til at være kreativ og skille sig ud på hylden i butikkerne, hvilket kan være med til at skabe ekstra opmærksomhed om produktet, siger Jose Gorbea, HP EMEA brand owner, Digital Print Solutions for Brands.

10/12 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Agfa Graphics

    Agfa Graphics

    Inkjet Løsninger
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Wink

    Wink

    Perfect tools for perfect labels
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion