Nu kommer der pant på 52 mio. juice- og saftflasker

Nu kommer der pant på 52 mio. juice- og saftflasker

Fra 1. november 2019 bliver juice- og saftflasker udstyret med det danske pantmærke. Det betyder, at yderligere 6.000 tons emballage vil blive genanvendt, og flaskerne kan puttes i de almindelige automater

‘Butikken modtager ikke dette mærke’. 
En melding mange kender, når man står og indløser pant på flasker og dåser, og der har sneget sig en juiceflaske med i posen.
Men fra november vil også juice- og saftflasker blive accepteret af pantautomaterne. Det betyder, at 6.000 tons ekstra emballage vil blive genanvendt. Det svarer til ca. 275 læs fyldte lastbiler med pant fra Dansk Retursystem om året. 
- Pantsystemet er fantastisk, og 90 procent af de solgte flasker kommer i dag retur. Men vi kan gøre det endnu bedre. Vi skal også have juice- og saftflaskerne med, og det kommer de til efteråret, hvor vi udvider vores glimrende pantsystem, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V)

Et at elementerne i ny plastikhandlingsplan
I dag, mandag, er bekendtgørelsen, der definerer, hvilke typer produkter, der fremover kommer pant på, blevet offentliggjort. Senest 1. november 2019 skal der være pant på produkterne. 
- Der er massive globale udfordringer med plastikforurening, og vi bruger mere og mere plastik. Udvidelsen af pantsystemet er ét af elementerne i regeringens plastikhandlingsplan. Systemet er flere gange blevet udvidet, når der har været et behov. Det er senest sket to gange af borgerlige regeringer. Nu synes vi igen, der er et behov, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Fakta:
Pant- og retursystemet udvides 1. november 2019 til også at omfatte juice- og saftprodukter i emballager af plastik, glas og metal.

Pant på juice- og saftflasker indfases løbende fra 1. november 2019, fordi detailhandlen skal have tid til at sælge eksisterende lager,    flaskeautomaterne skal opdateres og Dansk Retursystem skal være klar til at modtage den ekstra mængde flasker.

I dag er øl, sodavand, kildevand, iste, cider, alkoholsodavand, energidrikke og limonader omfattet.

Juiceprodukter omfatter drikkeklare drikkevarer, der består af juice fra frugt- og grøntsager.

Saftprodukter omfatter koncentreret læskedrik og saftprodukter, der består af frugt- og grøntsagsjuice, som ikke er umiddelbart drikkeklare.

Den pålagte pant vil være som for nuværende produkter i pantsystemet. 1 kr. for glasflasker og dåser under en liter, 1,5 kr. for plastikflasker under en liter og 3 kr. for al emballage mellem 1-20 liter.

Det er forventningen, at der med udvidelsen vil blive indsamlet 52 mio. flere flasker og dåser end i dag. Det svarer til en udvidelse på 4 - 5 procent. Der indsamles i dag 1,2 mia. emballager i pantsystemet.

Der flyttes 6.000 tons drikkevareemballage over i pantsystemet.

Pantsystemet er også tidligere blevet udvidet. I 2005 udvidede den daværende borgerlige regering til også at omfatte alkoholsodavand, cider og energidrikke. Og I 2008 valgte samme regering at medtage kildevand, limonade og iste.

Friskpresset juice og koncentreret saft i plastik- og glasflasker er drikkevaretyper, som i stigende grad findes på hylderne i supermarkeder og kiosker. Derfor ses emballagen også i naturen som henkastet affald. Udvidelsen af pantsystemet forventes også at rette op på det problem.

I dag kommer cirka 90 procent af de flasker og dåser, der er pant på, retur via pantsystemet. 

Det er vanskeligt at sige med sikkerhed, hvad der sker med de sidste 10 procent. Men det vurderes, at det er flasker/dåser, som er gået i stykker, hvor pantmærket er faldet af, eller at de simpelthen smides ud som affald.

Ca. 80 procent af juice- og saftemballagerne der inkluderes i pantsystemet af lavet af plastik. For juice alene er plastikandelen 82 procent og for saft alene er plastikandelen 74 procent.

Læs bekendtgørelsen her.

-lipe

8/4 2019
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Alt i forsendelsesemballage
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Lim Tech

    Lim Tech

    Samler brikkerne
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • Schur

    Schur

    Det kan mærkes overalt
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • Palomat

    Palomat

    Effektiv pallehåndtering