DS Smith udgiver deres Bæredygighedsrapport 2018

DS Smith udgiver deres Bæredygighedsrapport 2018

Emballagevirksomheden, DS Smith udgiver deres årlige bæredygtighedsrapport med ni ambitiøse mål på tværs af hele deres forretning. Blandt andet ønsker DS Smith vil levere 100 % genanvendelig eller genindvindelig emballage inden 2025

Rapporten indeholder bl.a. et løfte om at producere 100 % genanvendelig eller genindvindelig emballage inden udgangen af 2025 og at anvende 100 % genanvendt eller ”Chain of Custody” certificeret papir inden 2020. Emballagevirksomheden kan dermed bl.a. supportere deres kunder med at opnå deres mål om ansvarlig brug af skovressourcer.

I mål før tid

Som annonceret i den netop publicerede bæredygtighedsrapport, har DS Smith opsat ni nye bæredygtighedsløfter efter allerede nu at være nået i mål med størstedelen af deres eksisterende målsætninger inden for energiforbrug, vandforbrug og affald. Udover de emballagerelaterede løfter, inkluderer de nye løfter:

  • Sikre at 100 % af alle leverandører lever op til DS Smiths bæredygtighedskrav inden 2025
  • Reducere virksomhedens CO2-udledning med 30 % pr. tons produceret inden 2030 med udgangspunkt i 2015-niveauet

Den nye bæredygtighedsrapport fremhæver DS Smiths fremskridt på eksisterende løfter. 71 % af de eksisterende målsætninger er allerede helt eller delvist indfriet – resten er blevet integreret i de ni nye mål og interne handlingsplaner.

Nøgleresultater i løbet af de seneste 12 måneder:

  • 95 % FSC certificering på tværs af alle relevante lokationer inden for forretningsområderne Emballage og Papir.
  • Forbedret EcoVadis score blandt top 5 % af alle evaluerede organisationer.
  • Fortsat udvikling af PackRight og Impact Centre for sammen med kunderne at designe emballageløsninger, der reducerer overflødige materialer, optimerer logistikprocesser og nedbringer CO2-udledning.

 

Nye løfter kræver nytænkning

Emballagevirksomheden vil bruge de næste 12 måneder på at indsamle data, igangsætte initiativer og udvikle stærke handlingsplaner for de nye målsætninger, og den første afrapportering vil ske om 12 måneder. De nye løfter afspejler DS Smiths arbejde med at nytænke emballage i takt med de hurtigskiftende forbrugervaner og -krav.

Som en kommentar til rapporten siger Miles Roberts, Group CEO fra DS Smith:

- Innovative emballageløsninger spiller en nøglerolle i arbejdet med at løse en række af de globale bæredygtighedsudfordringer. Blandt andet at sikre en mere effektiv brug af ressourcer, at optimere levering af varer til et stigende urbant samfund samt at reducere madspild og produktskader i takt med, at befolkningen stiger.

- Der bør gøres mere for at sikre, at den bæredygtige emballages positive rolle ikke bliver glemt. Med en stigende opmærksomhed på emballagens rolle, bør vi alle gøre mere for at tackle udfordringerne forbundet med ”dårlig emballage”. Det skal vi gøre i samarbejdede med vores branche, regeringer, lokale myndigheder, brand owners, detailhandlere, aktører inden for genanvendelse og forbrugerne.

Emma Ciechan, Director of Planning, Performance Management & Sustainability fra DS Smith siger:

- Vi har været i dialog med en lang række interessenter, identificeret deres ønsker og krav og ud fra det vurderet, hvor vi kan skabe den største effekt. Samtidigt har vi øget vores ambitioner og fokusområder inden for eksempelvis affald og vandforbrug, og vi er meget stolte af vores målsætning om udelukkende at producere genanvendelig og genindvindelig emballage inden 2025.

En verden i forandring

Verden er i forandring. Den store vækst i e-handel har gjort, at emballagen aldrig har været vigtigere. Der er store muligheder i at minimere ressourcer og CO2-udledning ved for eksempel at undgå at sende luft og optimere logistikken i den nye e-handelsforsyningskæde.

-hawin

2/8 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Stok Emballage

    Stok Emballage

    Alt i forsendelsesemballage
  • Flexopack

    Flexopack

    BVM Pakkemaskiner
  • Kongskilde

    Kongskilde

    Håndtering af procesaffald
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Grakom

    Grakom

    Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion
  • Palomat

    Palomat

    Effektiv pallehåndtering
  • DS Smith

    DS Smith

    Emballageløsninger der optimerer jeres forsyningskæde
  • Lim Tech

    Lim Tech

    Samler brikkerne