Det nye emballagedirektiv og Danmark

Det nye emballagedirektiv og Danmark

Vi skal blive meget bedre til at genanvende plastemballage

Af Søren Østergaard Rahbek, sektionsleder for Materialer på Teknologisk Institut i Taastrup

Mange har nok bemærket, at emballagebranchen i denne tid er præget af de mange forskellige krav, der kommer fra forbrugerne, handlen, producenterne og også fra myndighederne herunder krav fra EU. I år har vi set et nyt emballagedirektiv med nye miljømål til landenes genvinding af emballager.

Målsætning fra EU og den danske situation

Når man ser på den danske performance i genanvendelse målt i %  op imod EU’s målsætninger, er det tydeligt, at genanvendelse af  plastemballage kun lige akkurat kan leve op til EU’s mål – se skema 1.

 

Skema 1

For andre emballagematerialer som metal, papir og træ er Danmark foran EU’s målsætning. Vores udfordring er, at over de næste 6-11 år skal vi blive 70-80 % bedre til at genanvende emballager fremstillet af plast.

Selvom vi måske synes, at vi er dygtige og miljøbevidste i Danmark, er det en meget stor opgave, som ikke bare løses af sig selv. Over de seneste fem år, er vi blot gået beskedne 8 % frem.

Genanvendelse af emballageplast

At der skal et særligt fokus på plastemballage er indlysende, fordi omkring halvdelen af plastforbruget går til emballage. Genvinding af plastemballage er meget mere vanskeligt end genvinding af de andre emballagematerialer, fordi plasten ikke kun består af ét materiale.

Der findes et stort antal forskellige plasttyper, der indbyrdes skal være separeret, før materialet er egnet til genvinding. De mest anvendte plastemballagematerialer er PE, PP og PET. Hertil kommer mange flere, som anvendes i mindre grad.

Hertil kommer det faktum, at mange plastemballager er fremstillet af laminater, hvor flere forskellige plasttyper er limet eller smeltet sammen, så de er udadskillelige ved brug af traditionelle metoder.

Problemet er så, at genbrugsplasten bliver et nedgraderet blandingsprodukt med dårligere egenskaber, som for eksempel er vanskeligt at benytte til emballering af fødevarer, uden at de lamineres med jomfrueligt plast på siden med fødevarekontakt, og så starter man jo forfra igen.

Sortering af plast fra anden affald – og i de enkelte plasttyper

Genanvendelse kræver ofte kildesortering. Det betyder, at forbrugerne selv skal udsortere alle affaldsfraktioner i forskellige beholdere – billede 1. Flere steder i Europa har man opnået væsentlig bedre genanvendelse af plast end i Danmark – det kræver flere  beholdere  i gadebilledet, hvis man ønsker flere fraktioner.

Også i de private husholdninger kræver det plads at kildesortere. Man skal være opmærksom på, at transport af flere fraktioner  fra opsamlingssteder er forbundet med øgede omkostninger og giver en større miljøbelastning.

En helt anden strategi er maskinelt at sortere husholdningsaffaldet, som det indsamles i dag. Der findes allerede anlæg, som med anvendelse af en række forskellige teknologier udsorterer affaldet, ikke alene i grundbestanddelene papir, plast, glas osv., men også i forskellige plasttyper. Anlæggene anvender NIR-lys til at bestemme plasttyperne og sortere disse i hver sin fraktion. Disse anlæg kan dog ikke adskille plastlaminaterne fra hinanden. Plastemballage er ofte anvendt som den primære emballage, der har direkte kontakt til fødevareprodukterne. Derfor er den brugte emballage heller ikke helt ren efter brug.

Det er selvfølgeligt muligt, at forbrugerne vasker emballagen efter brug og inden kildesortering, men her anvendes vand og eventuelt sæbe, hvilket også belaster miljøet.

Madspild og andre produktskader

Ifølge UN FAO kasseres 33 % af alle fødevarer, mens kun 4 % af alle ressourcer bruges til emballage. FAO anbefaler derfor, at der anvendes den rigtige mængde og type emballage, så varerne kommer frem og bliver brugt. Det betyder anvendelse af mere emballage – og i nogle tilfælde reduktion af emballagen. Mange interesseorganisationer undsiger sig helt denne vigtige problemstilling. Det er vigtigt, at man i sin iver for at undgå et problem ikke skaber et endnu større problem, og det vigtige er, at vi får løst begge udfordringer på den bedst mulige måde. Hvis man ikke ser på begge problemstillinger samlet, så er det dømt til at gå galt.

 

 

13/12 2018