Fiskeribranchen går med i ReturordningenFoto: Cosmos Trawl.

Fiskeribranchen går med i Returordningen

Indsamling af mellem 300 og 600 tons plastaffald fra fiskeredskaber om året. Det er det forventede, årlige resultat af Fiskeriretur, som er den femte kollektivordning under hovedorganisationen, Retur der også tæller ordninger for batterier, el, emballager og tekstiler. Det nye samarbejde er affødt af producentansvaret for fiskeredskaber.

Af Retur/Lisbeth Petersen

Producentansvaret for fiskeredskaber, der indeholder plast er netop trådt i kraft ved årsskiftet.

Det er sket som konsekvens af EU’s engangsplastdirektiv, hvis formål blandt andet er at reducere mængden af plast i naturen samt fremme mere miljøvenlige alternativer.

Fiskeribranchens producentansvar fungerer på samme måde som for de øvrige brancher, som eksempelvis emballagebranchen, hvor virksomheder, som sender produkter på markedet, har det praktiske, økonomiske og juridiske ansvar for at få håndteret emballagerne når de bliver til affald, og i videst muligt omfang skal sørge for at genbruge eller genanvende materialerne.

Og nu følger fiskeriet de øvrige brancher for el, batterier, emballager og tekstiler ind i non-profit-paraplyorganisationen Retur med kollektivordningen Fiskeri-retur.

- Vi har haft en god dialog med branchen om, hvordan man kan skabe et stærkt fællesskab, der samlet kan løfte producentansvaret, siger Morten Harboe-Jepsen, adm. direktør i Retur og Fiskeriretur, og fortsætter:

- At Fiskeriretur nu repræsenterer hele branchen giver markante stordriftsfordele og fortæller samtidig med al tydelighed, at man ser det som en selvfølge, at man hver især påtager sig sin del af ansvaret. Vi ser frem til at hjælpe medlemmerne med at sikre, at færre mængder fiskeriudstyr ender i havet, når det er udtjent.

  Foto: Cosmos Trawl.

Store aktører er med
De to største medlemmer af Fiskeriretur ud fra volumen er Cosmos Trawl med afdelinger i Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Thyborøn og Egersund Group Danmark med afdelinger i Hanstholm, Hvidesande, Skagen og Thyborøn.

Michael Lassen, CEO i Cosmos Trawl A/S, siger:

-Det er i alles interesse, at vi finder en langsigtet og effektiv måde at håndtere producentansvaret på. At vi alle sammen kan finde fælles fodslag og bakke op om den løsning, som vi har fundet frem til i samarbejde med Retur, bliver både en gevinst for havmiljøet og for den fremadrettede indsats for at genanvende så meget som muligt af materialerne i de udtjente fiskeredskaber.

Vestkysthavne bliver storleverandører af plast
Det forventes, at producentansvaret for fiskeredskaber med plast kommer til at koste fiskeribranchen et millionbeløb årligt, og at der bliver indsamlet 300-600 tons på årsbasis.

Det vil især være i de store fiskeindustrihavne i Hanstholm, Hirtshals, Hvidesande, Skagen og Thyborøn, at affaldet bliver indsamlet. Men der vil også blive foretaget affaldsindsamling i mange andre havne landet over.

Udover den omfattende praktiske opgave med indsamling og efterfølgende håndtering af affaldet fra fiskeredskaberne, er der også en række administrative forpligtelser, herunder indberetning til myndighederne. Her skal hver enkelt virksomhed senest d. 1. april 2025 indberette mængden af fiskeredskaber sat på markedet i 2024.

 Foto: Cosmos Trawl.

-Ligesom det er tilfældet i de andre kollektive ordninger i Retur-familien, stiller vi i Fiskeriretur vores erfaring og viden om producentansvar til rådighed for medlemsvirksomhederne. Det samme gælder naturligvis vores internationale netværk, siger Morten Harboe-Jepsen, der glæder sig til at hjælpe fiskeribranchen med at opfylde producentansvarets krav.

- Retur er den største samling af kollektive ordninger i Danmark, og vi er glade for at kunne hjælpe endnu en gren af dansk erhvervsliv. Hvis vi skal lykkes med at udvikle den cirkulære økonomi til et regulært alternativ til brug-og-smid-væk-kulturen i vores samfund, kræver det, at vi gør det i storskala og ikke mindst i fællesskab. Vi ser frem til at komme i gang med den konkrete opgaveløsning på vegne af medlemmerne i Fiskeriretur, siger han.

 

 

19/2 2025
  • Varmeforseglende materiale til erstatning for plast

    Varmeforseglende materiale til erstatning for plast

    emballage ›Billerud lancerer nu ConFlex® HeatSeal - et genanvendeligt, varmeforseglende papiremballagemateriale, der er designet til at erstatte plast i emballageapplikationer med høje krav til forseglingsydelse og genanvendelighed
  • Nonfood-materiale med 85 procent genbrugsplast

    Nonfood-materiale med 85 procent genbrugsplast

    emballage ›Emballageproducenten Borealis lancerer nu Borcycle™ M CWT120CL som et nyt teknisk gennembrud for genanvendte plastmaterialer. Produktet vil bl.a. kunne bruges til film- og strækfilmsemballager i landbruget og industrien
  • Kredsløb i verdensklasse

    Kredsløb i verdensklasse

    emballage ›Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før
  • Cirkulære festivalkrus blandt emnerne på minikonference

    Cirkulære festivalkrus blandt emnerne på minikonference

    emballage ›Plastindustrien inviterer i næste måned til minikonference på messen LOOP Forum. Her skal der bl.a. tales om konkrete eksempler på genbrugs- og genanvendelsesløsninger af plast på Danmarks to største musikfestivaler, SMUKfest og Roskilde Festival
  • Pakkelinje til sikker håndtering af flasker i genbrugskasser

    Pakkelinje til sikker håndtering af flasker i genbrugskasser

    emballage ›Tyske KHS og PGM Motion har til en drikkevareproducent i Mexico udviklet en automatiseret pakkelinje, der er så præcis og skånsom, at producenten kan bruge genanvendte papkasser i stedet for plastbeholdere som transportemballage
  • Dansk trykkeri føjer emballageproduktion til porteføljen

    Dansk trykkeri føjer emballageproduktion til porteføljen

    emballage ›Trykkerivirksomheden Strandbygaard tilføjer nu emballageproduktion som et nyt forretningsben til porteføljen. Den strategiske satsning skal sikre fortsat vækst og løfte omsætningen med 20 til 25 procent om året
  • VANA indgår aftaler med Resource Denmark og Verdis

    VANA indgår aftaler med Resource Denmark og Verdis

    emballage ›De to virksomhedes store sorteringsanlæg i henholdsvis Esbjerg og Aalborg skal være med til at gøre den danske genanvendelse af emballageaffald endnu mere cirkulær, og løfte det kommende producentansvar for emballage for kollektivordningens medlemmer
  • Danske SMV’er skal være frontløbere inden for cirkulær plastproduktion

    Danske SMV’er skal være frontløbere inden for cirkulær plastproduktion

    emballage ›Langt mere plastaffald skal genanvendes. Derfor skal et nyt projekt nu hjælpe danske virksomheder med at indføre cirkulære forretningsmodeller for plast baseret på viden fra Danmarks mest erfarne virksomheder