Ny sælger til RR Print
Den Ishøj baserede tryk- og print specialist har ansat ny sælger til det danske marked
TRYK Peder Klug er oprindelig uddannet trykker, og har kørt både ark og rotation. I de sidste fire år har han arbejdet som sælger hos en af RR Prints kolleger i banchen, nemlig Sun Chemicals.
- Vi er rigtig glade for at byde Peder og hans ekspertise velkommen her hos os. Peder kan hjælpe dig med at få styr på farve- og vandbalancen, finder de bedste lakker og får dine maskiner helt rene med branchens største udvalg af vaskemidler, siger RR Print.
RR Print A/S er agent for en række internationale producenter af forbrugsvarer og teknisk udstyr til trykkerier og bogbinderier.
-jk
Foto: Efter nogle år i Sun Chemicals er Peder Klug nu at finde som ny sælger i RR Print A/S, Ishøj.