Flexo på højeste plan
Det anerkendte flexomagasin Flexo Tech har netop afholdt sin 13. flexokonkurrence. Mere end 300 højt kvalificerede flexotryk deltog - dog uden et eneste danske bidrag
TRYK Magasinet Flexo Tech, som for øvrigt har en dansk redaktør, Neel Madsen, er det førende tidskrift for flexo i Storbritannien, men læses også i en række andre lande, hvilket de indsendte tryk klart viste. Der var indsendt flexotryk til bedømmelse i konkurrencen ’International Print & Innovations Awards’ fra udover England også Tyskland, Rusland, Ukraine, Frankrig og Finland.
Der var en række kategorier, som skulle bedømmes. Flexible film tryk, raster og streg, etiketter i flexo og digital, sækketryk og pre-print, postprint og ikke mindst en kategori, hvor man tidligere havde trykt opgaven i anden trykmetode - men nu havde flyttet den over i Flexo. Der var også en præmie til den mest innovative nyhed i 2011. I denne kategori var bl.a Primeblade, de nye svenske rakler, og Mark Andy nomineret.
Dommerpanelet
Der var fire dommere. Nick Coombes UK, som var formand for dommerpanelet og har en baggrund som grafisk maskinsælger. Hans nuværende position er som Managing Direktør i hans eget firma The Publicity Studio, som tilbyder en række annoncerings og publicerings muligheder for den grafiske industri.
Fra Italien kom Egidio Scortini som siden 1988 har været R&D Manager hos Sun Chemical i Italien indenfor solventbaserede farver.
England havde også en anden dommer, Tony White, som har været involveret i den grafiske industri i næsten 50 år. I de sidste 17 år har Tony White arbejdet som uafhængig konsulent, skriver til Flexo & Roto. Har også været og er stadig dybt involveret i FINAT og er formand for World Label Asssociation Awards.
Fra Danmark kommer denne artikels forfatter, Mogens Lindström. Også han med over 50 års erfaring i den flexografiske branche. Har arbejdet med flexo i mere end 50 lande world wide og set det bedste af det bedste og det værste af det værste indenfor flexo.
Det var en hård opgave dommerpanelet var på i slutningen af august, hvor de mere end 300 tryk skulle vurderes og pointsættes. Generelt kan man sige, at stort set samtlige opgaver i konkurrencen var trykt perfekt, så for at differentiere de enkelte indslag måtte man vurdere ting som sværhedsgrad og især udførelsen af reproen.
Der blev nomineret fire tryk i hver kategori og ud fra disse blev vinderen fundet. Vinderen af flexible packagaging, en emballage til HP farvepatroner blev valgt på grund af den meget fine repro af en japansk pige hvor hudtonerne var tryk fantastisk og det hele rammet ind af stærk sort tonplade med mange små negative tekster.
En anden opgave, som også pådrog sig særlig opmærksomhed, var vinderen af postprint. Vinderen var Smurfit Kappa Print Vision Chelmsford med en kasse til Bacardi Breezer Cool Box. I diskussionen om en overall vinder havde både Tony White og undertegnede denne opgave som vinder, idet vi vurderede at den krævede betydelig mere faglig kunnen end opgaven på film. Vi var dog også opmærksomme på at mange af deltagerne i præmieoverrækkelsen ikke havde den indsigt og kunne vurdere bølgepaptrykkets sværhedsgrad. Der var en del indslag i kategorien hvor man tidligere havde tryk opgaven i anden trykmetode, oftest dybtryk, men nu var gået over til flexo. Her var det finske Suominen, der vandt med en perfekt udført Findus opgave, der hidtil var blevet trykt i dybtryk.
Flexo festen
Præmieoverrækkelserne skulle finde sted 19. oktober på London Hilton Metropole Hotel. Et festklædt publikum, over 300, i black tie og damer i lange kjoler var mødt op. Det hele startede med en god middag, kaffe og avec. Neel Madsen fra Flexo Tech bød velkommen og fortalte lidt om hendes nu et årige indtog i den flexografiske branche.
Til at lede præmieoverrækkelserne havde man engageret Chris Hollis, en meget populær morgen TV vært fra BBC og desuden vinder af årets engelske udgave af ’Vild med dans’. Chris Hollis ledede præmieoverrækkelsen særdeles professionelt og med højt humør. Efter middag og præmieoverrækkelser var der tid til at dyrke networking blandt de mange fremmødte. Hele arrangementet var sponsoreret af Dantex, YRG Group Ltd., Flint group, Du Pont, Xeikon, Asahi, Lohmann, EFIA, Esko artwork, Graway, Sandon, IST UV, Gallus Tesa og Connect VG.
Der var i år ingen danske deltagere i konkurrencen. Men man kan håbe, at der er nogle, som vil være interesseret i næste års konkurrence, idet det danske flexoniveau sagtens kan måle sig med de internationale kolleger.
Mogens Lindström
Foto: Dommerpanelet (fv.) Nick Coombes, Egidio Scotini, Chris Hollis, Mogens Lindström og Tony White.
Foto/lille: Neel Madsen, dansk redaktør af magasinet Flexo Tech.