
Verdens første PIEK-certificerede returnerbare transportenheder
Helt unikke, støjsvage transportprodukter fra Container Centralen
TRANSPORT Container Centralens rullende ½- og ¼-paller i stål, CC Rolly og CC Dolly, er blevet testet for støjniveau af TNO (et uafhængigt hollandsk forskningsinstitut) med henblik på at blive PIEK-certificeret. Støjniveauet på begge produkter ligger under de maksimale 60 dB(A), og de er derfor begge blevet certificeret. Det betyder, at CC bliver den første virksomhed i verden, der opnår en PIEK-certificering i kategorien ”goods carts” (lastbærere). Denne milepæl inden for varelevering blev desuden markeret med en såkaldt “Støj-Oscar” d. 9. november.
For at imødekomme efterspørgslen på udstyr, der er egnet til støjsvag distribution til detailbutikker aften og tidlig morgen, har CC lanceret en ny serie støjsvage transportenheder, der også er velegnede til udstilling i butikken. To af dem - de rullende stålpaller i ½- og ¼-europallestørrelse, CC Rolly og CC Dolly - har modtaget PIEK-certificatet fra Stichting Piek-Keur.
PIEK er en hollandsk certificeringsordning, der støtter udviklingen af støjsvage distributionsmåder. Formålet er at hjælpe transportvirksomheder, producenter og butikker med at overholde skærpede krav til støjniveauet fra lokale myndigheder. For at opnå den ønskede standard bliver hvert produkt testet, og støjniveauet må ikke overstige 60dB(A) 7,5 m fra støjkilden, hvilket svarer til en almindelig samtale. Hvis produktet opfylder dette krav, vurderes det som egnet til distribution uden for normale leveringstider, da det ikke vil genere beboerne i området med unødig støj. Det tilladte støjniveau i beboelsesområder er i mange lande begrænset til 60 dB mellem kl. 07 og 23, og PIEK-standarden er blevet vedtaget i mange lande ud over Holland, fx Frankrig, Tyskland og Belgien.
Med et certificeret støjniveau på under 60dB sikrer Container Centralens Low Noise-produkter, at vareleveringer kan finde sted hvor som helst i alle døgnets timer.
D. 9. november afholdt Noise Abatement Society (UK) en prisuddeling af de såkaldte ”Støj-Oscars” i det britiske underhus. Container Centralens serie af støjsvage returnerbare transportenheder modtog en særlig anerkendelse. Formålet med prisuddelingen er at anerkende lokale myndigheder, organisationer og personer, der ved at udvikle både praktiske og innovative løsninger, har gjort noget ganske særligt for at mindske støjforurening.
-jk
Foto: Charles Willemsen, CSO Retail Europe, og Brad Louw, Retail Account Manager UK, begge fra Container Centralen, modtager en ‘Støj-Oscar’ fra den engelske organisation Noise Abatement Society.
Relaterede nyheder
- • Schütz styrket i Kina
- • Svævende 250 kg hightech-folie
- • Chep får miljømærkning i alle europæiske afdelinger
- • Strapping af gods på paller
- • Velpolstret svensk skum
- • Kopihylder repareres ikke længere
- • Rajapack er kommet til Danmark
- • ScanStar for ny flamingoløsning
- • Fylder tomrummet med luft
- • Ny teglskammel i plast gør en glad murer
- • Dobbeltvirkende Flamingo
- • Schütz åbner ny fabrik i Kongsvinger
- • Pak mulighederne ud ved emballageoptimering
- • Et hjerte af plast
- • Flamingo isolerer
Seneste nyheder
- • Forbrugerens hjerte er af grønt karton
- • Schütz styrket i Kina
- • Sydvestjysk multigazelle med rekordresultat
- • Svævende 250 kg hightech-folie
- • Lige-til-at-gå-til-Box i London
- • Tunnelgraver løb med hovedprisen
- • 165 år med emballage - nu FSC-mærket
- • En velfungerende ledergruppe skaber de bedste resultater
- • Smart kamera LSIS 400i med nye features
- • Dåsegigant kræver stabil strøm
- • Få styr på farverne
- • Cermex på fransk jagt
- • 600 maskinbyggere kan ikke tage fejl
- • Sealing System overtager TH-Consult
- • Chep får miljømærkning i alle europæiske afdelinger
- • Komori og Landa indgår strategisk partnerskab
- • Intelligente kartoner skifter farve, når mælken bliver sur
- • Where have all the pallets gone?
- • RealVue 3D Packager 3D-visualiseringsværktøj
- • Et smart lille industrikamera
- • Strapping af gods på paller
- • Mil-tek Danmark A/S styrker sin internationale profil
- • Stora Enso og HP printer på kartonemballage
- • Heidelberg satser på NanoInk
- • ACT Logimark Danmark ny leverandør til Arla