
Dansk superpalle erobrer verden
Ny let bølgepappalle er blevet patentgodkendt i Danmark - forude venter rettighederne i hele verden
PALLER Den gode gamle returpalle af træ, europallen (også kaldet EUR-pallen) har ubetinget været en stor succes for alverdens produktion, samhandel og udveksling af varer. Især i Europa har europallen slået an som en de facto standard indenfor de mange snirklede men alligevel smidige logistikkæder.
Og selv om europallen stadig bliver anvendt i stor stil, så har dens efterhånden mere og mere åbenlyse begrænsninger fået et utal af alternative palleløsninger til at skyde op. Fremtiden vil uden tvivl byde på en kombination af europallen og smarte lette eksportpaller.
Åbne døre til verden
Problemet med disse nye alternative palletyper af enten plast eller pap har imidlertidig været, at de ikke hidtil har kunnet klare belastningen i pallereolen eller kunnet køre på rullebåndet. Men de problemer synes nu at være ryddet af vejen.
I samarbejde med Teknologisk Institut i Tåstrup og Quick Pak ApS har Bentsen Emballage A/S udviklet bølgepappallen Pal-let, der kan belastes med op til 1250 kg i pallereoler og snildt tager et tur på conveyeren. Pal-Let er netop blevet patentgodkendt i Danmark - og forude venter en ansøgning på rettighederne i hele verden. Et eventyr synes at kunne tage sin begyndelse.
For dyr europalle
Bag den danske opfindelse, der er ved at slå revner i europallens monopol, står Rikke Polenz Gohlke og Lars Bryde, partnere i Bentsen Emballage A/S siden 2009.
- Europallen er langsomt gået hen og blevet en for dyr og besværlig løsning til visse transportopgaver, siger Lars Bryde fra Bentsen Emballage A/S i Valby. – Træpallen er ualmindelig tung og dyr og det er fx ved at være kotyme, at transporterhvervet tager sig betalt omkring 15 kr. for byttepaller, fortæller Lars Bryde.
- Desuden betyder EU's nyeste energiplaner omkring en øget satsning på biobrændsel, at træ som råvarer vil blive endnu mere efterspurgt, så en øget pallepris vil uundgåeligt blive fremtiden, mener Lars Bryde.
Også til fødevarer
Flere og flere virksomheder vælger at strømline deres logistik. Pappallen egner sig også fint til brug i fødevareproduktion - og som eksportpalle er der fri bane, for her er kravet at pallen er varmebehandlet efter ISPN 15 standarden.
Med Pal-let pallen undgår man også problemer med søm, splinter, lugt og misfarvede paller. Flere større danske virksomheder har allerede prøvekørt pappallen i deres logistikkæde med udenlandske leverandører.
Potentialet for Pal-Let synes oven i købet at være endnu større uden for Europa, hvor man traditionelt ikke har haft samme høje standard indenfor paller, men er blevet henvist til ukorrente paller og ofte af ædle træsorter med en høj vægt.
Originalt produkt i Ølgod
Produktionen af bølgepappallen sker hos Quick Pak i Ølgod, hvor fabrikschef Leif Nissen har været en medvirkende kraft til udvikling af de tekniske løsninger. – Det er sjovt at være med til at udvikle et så åbenlyst originalt produkt, der kun kan gå hen og blive en succes, siger Leif Nissen. Lønpakkeriet Quick Pak ligger et stenkast fra BoConcept og leverer bl.a. plukpakning til de store køkkenleverandører.
Quick Pak er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1990. Man pakker løsdele i poser og beslagskasser til møbelindustrien manuelt og med pakkemaskiner. En ny hal er under projektering, så der kan blive plads til mere Pal-Let produktion på grunden.
Tysk grundighed på prøve
Det helt afgørende og unikke ved Pal-Let bølgepappallen er, at den kan stå på lagerreoler samt kan køre på rullebanerne i automatiserede anlæg. - Desuden er den nye bølgepappalle med kun tre kg. en arbejdsmiljømæssig gevinst, som alle hurtigt bliver glade for, siger Rikke Polenz Gohlke.
- Vores tyske kunder er meget fremadrettet i deres produktudvikling og har vist stor interessere i Pal-Let konceptet, fortæller Rikke Polenz Gohlke. – I Tyskland spørger de traditionelt meget ind til tingene og er skrappe til at tjekke, om produktet har alle relevante godkendelser og lever op til kravene.
En stor tysk farmaceutisk producent har pt. Pal-Let’en kørende i sit fuldautomatiske anlæg på højlager og på transportbånd med en vægt på 600 kg. - Blandt vores danske kunder er møbelproducenten Tvilum ScanBirk, der kører med vores pappaller og så er Copenhagen Furs, der eksporterer 20 mio. skind årligt til Kina, også i gang med at teste Pal-Let’en, fortæller Lars Bryde.
Fachpack i Nürnberg
Pal-let var med på Fachpack messen i Nürnberg i slutningen af september måned, hvor der var stor interesse omkring pallen, hvilket har resulteret i en del forespørgsler fra det tyske marked. Pallen skal efterfølgende testes hos de enkelte kunder og tilpasses til netop deres logistikkæde, således at pallerne efterfølgende kan anvendes i hele kæden mellem leverandør og kunder uden problemer.
Pal-Let på vingerne
Også CO2 regnskabet tåler et nærmere eftersyn: - Hvor der kan stables omkring 450 træpaller på en trailer, så kan du få plads til hele 758 pappaller. Og når så vægten blot er 1/8 del, så er der hurtigt sparet mange liter diesel pr. palle, fortæller Lars Bryde.
- Men det er luftfragten, der kan vise sig at være den hurtigste vej til en global succes for vores lette stærke palle, fortæller Lars Bryde. – Med en fordobling af prisen på flygods på blot et år, må Pal-Let være et oplagt valg.
-jk
Foto: Rikke Polenz Gohlke og Lars Bryde, partnere i Bentsen Emballage A/S siden 2009.
Relaterede nyheder
- • Schütz styrket i Kina
- • Svævende 250 kg hightech-folie
- • Chep får miljømærkning i alle europæiske afdelinger
- • Strapping af gods på paller
- • Velpolstret svensk skum
- • Kopihylder repareres ikke længere
- • Rajapack er kommet til Danmark
- • ScanStar for ny flamingoløsning
- • Fylder tomrummet med luft
- • Ny teglskammel i plast gør en glad murer
- • Dobbeltvirkende Flamingo
- • Schütz åbner ny fabrik i Kongsvinger
- • Pak mulighederne ud ved emballageoptimering
- • Et hjerte af plast
- • Flamingo isolerer
Seneste nyheder
- • Forbrugerens hjerte er af grønt karton
- • Schütz styrket i Kina
- • Sydvestjysk multigazelle med rekordresultat
- • Svævende 250 kg hightech-folie
- • Lige-til-at-gå-til-Box i London
- • Tunnelgraver løb med hovedprisen
- • 165 år med emballage - nu FSC-mærket
- • En velfungerende ledergruppe skaber de bedste resultater
- • Smart kamera LSIS 400i med nye features
- • Dåsegigant kræver stabil strøm
- • Få styr på farverne
- • Cermex på fransk jagt
- • 600 maskinbyggere kan ikke tage fejl
- • Sealing System overtager TH-Consult
- • Chep får miljømærkning i alle europæiske afdelinger
- • Komori og Landa indgår strategisk partnerskab
- • Intelligente kartoner skifter farve, når mælken bliver sur
- • Where have all the pallets gone?
- • RealVue 3D Packager 3D-visualiseringsværktøj
- • Et smart lille industrikamera
- • Strapping af gods på paller
- • Mil-tek Danmark A/S styrker sin internationale profil
- • Stora Enso og HP printer på kartonemballage
- • Heidelberg satser på NanoInk
- • ACT Logimark Danmark ny leverandør til Arla