
Nye klæder til LurPak
Nyt dansk innovationsnetværk indenfor varehåndtering er udset til især at styrke dansk fødevareproduktion – foran venter konsolideringsarbejdet og finansiering
NETVÆRK Teknologisk Instituts nystartede samarbejdsorgan, Innovationsnetværk for Emballering, Handel og Distribution (også kaldet PackTrade.dk) er udset til især at styrke dansk fødevareproduktion via emballage-, handels og distributionsinnovationer – foran venter konsolideringsarbejdet og at få etableret finansiering gennem projektbevillinger.
Det erklærede succeskriterie for PackTrade.dk består i en øget vidensomsætning, der gerne skulle resultere i bedre emballage- og logistikløsninger til glæde for eksporterhvervene, især indenfor fødevaresektoren.
– Vi vil lade netværket PackTrade.dk lytte til industriens og handelens løbende og lavpraktiske behov for problemløsning i hele emballagekæden og så finde nye spændende sparringsmuligheder i forsknings- og den øvrige vidensverdenen, fortæller Søren Østergaard, mangeårig sektionsleder i Emballage & Transport (E&T), Teknologisk Institut og en af initiativtagerne til oprettelsen af det nye samarbejdsorgan.
Lige ved og næsten
Baggrunden for netværket er en øget politisk bevågenhed omkring sammenslutninger, der kan løfte forskningen til nye innovationer. Og da mange universitære institutter i forvejen arbejder med nogle af de samme problemstillinger, som emballagekæden dagligt tumler med, ja så synes det indlysende fornuftigt at bringe parterne tættere sammen.
– Vi prøvede allerede i 2010 at komme i betragtning til projektstøtte via Videnskabsministeriets uddeling af midler til innovationsnetværk, hvor det næsten lykkedes i første hug: Ud af 30 ansøgere endte vi blandt de fire udvalgte til blot tre pladser. Så det kunne simpelthen ikke være tættere på, fortæller Søren Østergaard.
Netværket arbejder nu på at stå endnu stærkere i 2012, når konkurrencen indledes på ny om at opnå en medfinansiering fra Videnskabsministeriet. Og i mellemtiden forstærke netværksrelationerne gennem ansøgning om at få nogle af projektideerne finansieret af andre åbne finansieringskilder.
Innovation = Produktion
En lang række fusioner indenfor emballagebranchen samt udflytning til udlandet taler deres tydelige sprog: - Der bliver i stigende grad konkurreret på pris frem for på kvalitet, siger Peter Huntley, direktør i EmballageIndustrien. – Så udfordringen i fremtiden bliver at lytte godt efter, når branchen taler sammen om deres interne problemer. Danmarks emballageproducenter har i forvejen masser af unikke produkter, som gavner dansk produktion. Men vi skulle gerne et stykke videre op ad listen, så vi fx kan hjemtage endnu flere World Star trofæer (red. VM i emballage).
- Vi arbejder med en øget international dagsorden med stigende konkurrence fra BRIC-landene omkring bl.a. nye, smarte emballagetyper, supplerer Lars Germann, direktør for Produktion & Logistik, Teknologisk Institut. - Så her har vi i Danmark behov for en strategisk afklaret af, hvilke emballagemæssige løsninger vi ønsker at tilbyde vores eksporterende fødevarevirksomheder, siger han. – Smarte emballage- og logistikløsninger kan være udslagsgivende i kapløbet med internationale fødevareproducenter om de store ordrer i fremtiden, så her er der behov for at kople innovation med produktion, fastslår Lars Germann.
Lur LurPaks succes af
- Der er behov for, at vi i Danmark blive bedre til at netværke på et mere forpligtende og strategisk niveau, mener Lars Germann. – PackTrade.dk netværket skal være med til at styrke denne udvikling, så vi kan fastholde vores historiske gode position på alverdens fødevaremarkeder, siger han. Lad os blot mindes en dansk eksportsucces som LurPak smøret, der netop blev et hit i England på grund af en revolutionerende ny pakketeknik, der gav en effektiv logistikudnyttelse kombineret med god salgsappeal - foruden selvfølgelig et produkt med et højt ensartet kvalitetsniveau.
- Vi skal i højere grad til at ramme plet med vores problemløsninger, supplerer Søren Østergaard. – Men udfordringen bliver at få virksomhederne til i højere grad at indvillige i at åbne op for deres innovationsbehov – komme ud af busken og præsentere, ikke blot deres mest vellykkede produkter, men også de emballager, der kalder på fornyet tænkning og på en problemløsning, der kan lære hele den danske emballagebranche om nye veje udi emballageteknik, siger Søren Østergaard.
Sekretariatet for Innovationsnetværk for Emballering, Handel og Distribution kommer til at ligge på Teknologisk Instituts center Emballage og Transport. På et Åbent hus arrangement på Teknologisk Institut den 6. januar 2011 kl. 14 vil resultatet af et velbesøgt forskersymposium tilbage i begyndelsen af november 2010 blive offentliggjort for alle interesserede.
Netværket vil få hjemmeside på www.packtrade.dk
For mere information kontakt enten sektionsleder Søren Østergaard, E&T, Teknologisk Institut eller direktør Peter Huntley, EmballageIndustrien.
-jk
Foto: Afgående Centerchef Jens-Christian Sørensen, der har været igangsættende på projektet.
Relaterede nyheder
- • Introduktion til emballagedirektivet
- • Bioplast - og andre bæredygtige materialer
- • Her er morgendagens emballage
- • Bruger energi på at spare
- • Industrielt brohoved til Packbridge på den danske side af Øresund
- • Alectia køber konsulent- og logistikfirmaet Logisys
- • Top Packaging Summit 2011
- • Nu runder vi de 75
- • Dansk minister gør nordisk detailhandel grønnere
- • Platform for proaktiv forretning
- • Fie Hansen-Hoeck i front for MadX
- • Hvor er den svenske emballageindustri på vej hen
- • Stor opbakning til Packbridge
- • Optimér din maskine
- • Kan et seminar være bæredygtigt?
Seneste nyheder
- • Forbrugerens hjerte er af grønt karton
- • Schütz styrket i Kina
- • Sydvestjysk multigazelle med rekordresultat
- • Svævende 250 kg hightech-folie
- • Lige-til-at-gå-til-Box i London
- • Tunnelgraver løb med hovedprisen
- • 165 år med emballage - nu FSC-mærket
- • En velfungerende ledergruppe skaber de bedste resultater
- • Smart kamera LSIS 400i med nye features
- • Dåsegigant kræver stabil strøm
- • Få styr på farverne
- • Cermex på fransk jagt
- • 600 maskinbyggere kan ikke tage fejl
- • Sealing System overtager TH-Consult
- • Chep får miljømærkning i alle europæiske afdelinger
- • Komori og Landa indgår strategisk partnerskab
- • Intelligente kartoner skifter farve, når mælken bliver sur
- • Where have all the pallets gone?
- • RealVue 3D Packager 3D-visualiseringsværktøj
- • Et smart lille industrikamera
- • Strapping af gods på paller
- • Mil-tek Danmark A/S styrker sin internationale profil
- • Stora Enso og HP printer på kartonemballage
- • Heidelberg satser på NanoInk
- • ACT Logimark Danmark ny leverandør til Arla