Kan et seminar være bæredygtigt?
Når producenter og designere mødes for at snakke bæredygtig emballage, kan der ske to ting: enten bliver de rygende uenige om prioriteterne - eller også taler de forbi hinanden
ANMELDELSE Det svirrede med både tunge men også luftige begreber under seminaret ’Bæredygtig emballage’ d. 30. september i Kolding, arrangeret af Emballageindustrien i samarbejde med Dansk Design Center.
Der var ellers på oplægs- og deltagersiden på forhånd tale om et rigtigt godt match: På den ene side stod de produktionstunge drenge fra emballageverdenen og på den anden side de mere fritsvævende og kreative designere, der i den grad turde tænke markedsføring og ’ud af boksen’. Midt imellem stod deltagerne fra de emballageforbrugende virksomheder, der var udset til at samle trådene.
Hvordan bæredygtigt?
Den store gennemgående udfordring for forsamlingen synes at være at sætte nogle rammer for en definition af begrebet bæredygtighed samt hvilke krav, dette stiller til emballage.
Det der startede tilbage i 1987 med Brundtland rapportens ord om, at ’vores fælles fremtid bygger på bæredygtighed’ har lige siden givet anledning til en hel industri af LCA-analyser, carbonfootprint regnemaskiner og vugge-til-vugge betragtninger, der nok har været velmenende, men også har trukket diskussionen i mange retninger. Her formåede seminaret desværre ikke at komme tættere på en brugbar definition på bæredygtighed – men det var måske heller ikke intentionen fra arrangørernes side af.
Lidt for meget form
Det skortede ellers ikke på forsøg på løsning, hvor Preben Kristensen fra Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling nok leverede den mest håndgribelige en af slagsen: - Min korte konklusion er, at vejen til øget bæredygtighed ikke så meget handler om fx lovgivning og miljømærker men mere om at ændre tankegang, sagde han.
Og så bød seminaret pludselig på et Skype transmitteret oplæg fra en repræsentant fra den tyske industripris IF Packaging Award, der nok var underholdende, men næppe gav deltagerne konkret viden om bæredygtighed – så her synes designdelen en smule overdimensioneret.
De mest interessante oplæg leverede måske Brdr. Hartmann og Danapak Flexibles, der hver især konkretiserede deres arbejde med bæredygtighed samt udstillede nogle af de dilemmaer, som emballageproducenter kan havne i. Mon ikke designerne også her sad med store øren for at opsnappe netop de keywords, der kan lukke dem ind i emballageproduktionen.
Nye positioner efterlyses
Også reklamebureauet Designit kom med mange nye betragtninger i oplægget ’Rethinking packaging’, der via en erklæret brugerdrevet tilgang opfordrede til nytænkning i emballagedesignet. – Man kan ikke brande sig ud af den generelle opfattelse af emballage som ’affald’ – emballage skal genopfindes i en ny form, som så vil ændre på folks opfattelse, sagde Mikal Hallstrup, designer og partner i Designit.
Dagen havde på et tidspunkt en lille tendens til at genåbne en gammel kamp mellem de forskellige emballagematerialer om at være mest bæredygtig – men diskussionen blev hurtigt ledt videre af mere konstruktive spor af en årvågen ordstyrerfunktion fra arrangørernes side af.
At kradse i overfladen
Tilbage står spørgsmålet, om seminaret i sig selv levede op til begrebet bæredygtighed. De engagerede oplægsholdere samt deltagernes mange forskellige fagområder gjorde en spændende dag, der oven i købet også bød på tre workshops.
Men måske var savnet af et mere ambitiøst og stramt seminarieprogram, der kunne have bragt os alle sammen tættere på en definition på bæredygtighed, måske i sidste ende med til at sende emnet bæredygtighed til ’hjørnespark’.
Af Jacob Kestner, jk@odsgard.dk
Foto: Selv om der herskede en positiv og god stemning på seminaret ’Bæredygtig emballage’ d. 30. september i Kolding, så formåede dagen desværre ikke for alvor at flytte på holdninger og viden om bæredygtighed.
