Nemt og skånsomt 5. hjul
Verdensnyheden om det 5. hjul har fået hi[11] messen i Herning til at uddele hele tre stjerner i deres nyhedsbarometer hiMarks
TRANSPORT Den danske leverandør af hjul, TENTE introducerer nu på verdensplan det 5. motoriserede hjul, der gør arbejdet nemmere og derved mere skånsomt for lagerarbejdere og hospitalsportører. Hjulet er monteret under transportudstyret og styres fra et centralt placeret betjeningspanel.
Det 5. motoriserede hjul har netop modtaget tre stjerner i HiMarks, som er hi[11] messens højeste nyhedskategori.
Hjulet introduceres i to versioner, et til industrien og et til hospitalssektoren. Den mekaniske hjulenhed vil være den samme - det er kun i forbindelse med betjeningen, at der vil være forskel.
Selve hjulenheden er en samlet komplet unit, der indeholder motor og hjul, lige til at montere og integrere på transportudstyret. Hjulet, der drives af en 24V motor, er et elastisk gummihjul UFR, der sikrer optimal rullemodstand og dermed trækkraft på gulvet. Dette gummihjul er lavet af afsmitningsfrit højkvalitetsgummi. En centralt placeret fjeder med en given kraft styrer trykket på gulvet og dermed letheden af transporten.
Tekn. spec.:
Dimension (lxbxh): 280x185x140 mm
Hjuldiameter: 125 mm
Max. hastighed: 4 km/t.
Motor: 24 V DC
TENTE A/S er Danmarks største leverandør af hjul til industri-, transport- og medicalsektoren.
TENTE A/S på hi[11]
Stand C2662
-jk