Lad ikke luften blæse hul i din profit
Et almindeligt overset område for energibesparelse er komprimeret luft, der bruges på mange områder i fremstillingen - fra at fjerne affald og snavs til tørring af emballage eller almindelig køling
ENERGI Omkring 80 procent af en kompressors ti-årige omkostninger er energirelaterede og kan repræsentere en stor del af en virksomheds energiregning. ”Kompressorer forbruger en overraskende mængde elektricitet”, siger Iain Cameron, international produkt manager hos Meech International, der udvikler luftteknologi. "Faktisk bliver omkring 10 procent af al elektricitet brugt til at komprimere luft."
Han tilføjer, at løsningen er ligetil. "Ved at montere en specialdesignet dyse til det eksisterende åbne rør, er det muligt at drage ekstra luft så effektivt ind, at for hver 1 cm3 luft, som anvendes er der en stigning i produktionen på hele 25 cm3 komprimeret luft. Størrelsen af kompressoren bestemmer strømforbruget, og vores forskning viser, at udstyres en standard åbent rør med en Meech dyse reduceres strømforbruget med i gennemsnit 70 procent."
Den dyre luftpistol
Selv den mest ydmyge luftpistol kan lave et gevaldigt hul i overskuddet. Ifølge Meech koster driften af en standardpistol ved 80 psi omkring 370 pund om året under normale forhold. Med en Meech pistol vil besparelserne give et afkast på investeringen i omkring to måneder - og da de fleste virksomheder har flere pistoler er de omkostningsmæssige konsekvenser betydelige.
Der er også sundheds- og sikkerhedsmæssige fordele. For eksempel er det en fordel for Meech Safety Nozzle at luften ikke er tvunget ud af én åbning, hvilket minsker risikoen for en potentiel farlig luftprop. Hertil kommer, er der også en meget mærkbar reduktion i støj - faktisk kan man næsten høre de besparelser, der høstes.
-jk
Foto: Iain Cameron, international produkt manager hos Meech International, der udvikler luftteknologi.