Send til en ven   Udskriv31/10 2011 kl. 10:25
Send til en ven

Elektriske cylindere sætter ny standard

Rockwell Automation lancerer nye, højtydende elektriske cylindere i MP-Series (Bulletin MPAI), som giver større fleksibilitet end deres hydrauliske modstykker

AUTOMATION Den nye MPAI-serie fra Rockwell Automation tilbyder en række fordele i forhold til traditionelle hydrauliske cylindere, heriblandt høj energieffektivitet, større fleksibilitet, højere hastigheder og - fordi det er et servosystem - mulighed for brug af flere positioner. Alt sammen uden problemer med oliespild og forurening, hvilket kan forekomme i hydrauliksystemer.

 

Cylinderne kan yde en kraft på op til 14,5 kN, og fås i  230 og 460 VAC-versioner. Der bliver mulighed for at vælge mellem et udvalg af skrueteknologier med kuglemøtrikker, der giver nøjagtig positionering. Rockwell Automation lancerer senere en version med rullemøtrikker, der giver højere kraft samt endnu længere levetid.

 

 - MPAI'erne har IP67 kapsling og designet er lavet så glat som muligt for at minimere tilsmudsning og lette rengøring. Som resten af MP-serien er encoder og effektstik lavet med roterbare DIN-konnektorer (SpeedTec), og kabler fås i standard- og højfleksible versioner, fortæller Jan Kaihøj, produktchef Motion, Rockwell Automation.

 

Opsætning og programmering af cylinderne gøres let gennem RSLogix 5000 og Ultraware-software. Cylinderne er forsynet med kvalitetslejer, der kan modstå de høje kræfter. Encoderen har en meget høj opløsning, og er absolut. Det betyder, at den husker sin position, selvom spændingen har været taget af anlægget. Der er desuden lanceret et omfattende udbud af tilbehør, både til værktøj og til fastgørelse af cylinderen.

 

-jk

 

Forrige123Næste

Packmarkedet • Odsgard A/S • Stationsparken 25 • 2600 Glostrup • Tlf: +45 4343 2900