To af plastindustriens førende virksomheder samler sine kompetencer under ét tag –" /> To af plastindustriens førende virksomheder samler sine kompetencer under ét tag – kan nu tilbyde en bredere produktpalette med nye typer og størrelser

" />
Fra nips til helt tunge emner

Fra nips til helt tunge emner

To af plastindustriens førende virksomheder samler sine kompetencer under ét tag – kan nu tilbyde en bredere produktpalette med nye typer og størrelser

PLAST Schoeller Plast i Regstrup og Helarco i Lynge er pr. 31. januar 2011 lagt sammen, meddeler virksomhederne i en pressemeddelelse. Dermed er kompetencerne fra to af Danmarks førende virksomheder inden for sprøjtestøbte plastemner blevet samlet.

 

Schoeller Plast er Danmarks største producent af transportkasser, flaskekasser og tekniske plastprodukter, og Helarco er førende inden for sprøjtestøbning af små og mellemstore plastemner. De to virksomheder, der bl.a. betjener kunderne inden for føde- og drikkevareindustrien, jagt og fritid samt medicinalindustrien, har mange fællestræk, men kun få overlap, og forventer derfor at opnå store synergier efter sammenlægningen.

 

Flere kompetencer og øget kapacitet

”Med sammenlægningen tilføres vi yderligere spidskompetencer og produktionskapacitet inden for forretningsområdet sprøjtestøbte plastemner. Kapaciteten udvides til at omfatte både små, mellemstore og store maskiner. Tilsammen råder vi nu over 30 sprøjtestøbemaskiner fra 25-1.250 tons lukketryk. Det svarer cirka til en fordobling af maskinparken, og vores produktionskapacitet øges betydeligt”, siger direktør i Schoeller Plast, Nicholas Schoeller og fortsætter:

 

”Det betyder, at vi både kan producere mere til kunderne og samtidig kan tilbyde en bredere produktpalette med helt nye produkttyper og størrelser, som vi ikke tidligere har kunnet producere. Lidt populært sagt – fra nips til de helt tunge emner. Det gør os til en stærkere samarbejdspartner for vores kunder”.

 

Nye designs og konstruktionsmuligheder

Sammenlægningen giver også nye design- og konstruktionsmuligheder. Jesper S. Larsen, adm. direktør i Helarco fortæller:

 

”Schoeller Plast har altid været stærke inden for design og konstruktion. Med deres knowhow får vi nye og bedre konstruktionsmuligheder. Blandet andet får vi tilført ekpertise inden for 3-D præsentationer, computertests og modeller, som vi kan tilbyde kunderne, inden de omkostningstunge formkonstruktioner og prøvekørsler sættes i gang. Samtidig kan vi håndtere flere trykteknologier end tidligere, fx ”in mould labelling”, silketryk og tampontryk mv.”.

 

Styrket forretning og markedsposition

Helarco flytter i perioden frem til 1. maj ind på Schoeller Plasts adresse i Regstrup. Sammen fortsætter de aktiviteterne under Schoeller Plasts navn og under daglig ledelse af Nicholas Schoeller. Jesper S. Larsen, der indtil nu har stået i spidsen for Helarco, fortsætter som salgschef og vil stå for salg af bl.a. Helarco produkter.

 

”Både i Schoeller Plast og Helarco er vi utroligt tilfredse med, at vi med sammenlægningen har fået styrket vores forretning og konsolideret vores position på markedet yderligere. Og vi ser frem til at kunne servicere kunderne med endnu flere kvalitetsprodukter og ydelser i fremtiden”, slutter Nicholas Schoeller.

 

-jk

 

Schoeller Plast A/S

Schoeller Plast er Danmarks største producent af transportkasser, flaskekasser og tekniske plastprodukter. Virksomheden blev grundlagt i 1966, hvor produktionen primært bestod af øl- og sodavandskasser i plast. I dag omfatter produktsortimentet også en lang række andre plastprodukter, som afsættes til industrien i hele Skandinavien. Virksomheden er en del af den tyske koncern Schoeller Gruppen, der omfatter virksomheder inden for emballage, logistik og teknologi.

 

Helarco A/S

Helarco er specialister i sprøjtestøbning af små og mellemstore plastemner, hvor der stilles store krav til præcision og finish. Produktsortimentet omfatter bl.a. produkter til medicinalindustrien, komponenter til industribatterier samt til jagt og fritid, hvoraf størstedelen eksporteres. Virksomheden blev grundlagt i 1960 og er frem til i dag ledet af 3. generation.

 

Foto: Schoeller Plast og Helarco har samlet kompetencerne og dermed styrket forretningsområdet sprøjtestøbte plastemner. Aktiviteterne fortsættes under Schoeller Plasts navn og under daglig ledelse af Nicholas Schoeller (tv). Jesper S. Larsen (th), der indtil nu har stået i spidsen for Helarco, fortsætter som salgschef.


Foto/lille: Det velkendte modulbox-system udviklet af Schoeller Plast i samarbejde med førende skandinaviske dagligvaredistribiutører som Coop Norden (tidl. FDB og KF Sverige) samt IRMA.

21/2 2011
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  • Storproducent drosler ned på papirproduktion

    Storproducent drosler ned på papirproduktion

    emballage ›Stora Enso tager konsekvensen af en faldende efterspørgsel på pair i hele Europa, og vil nu i stedet øge konkurreevnen på flufmasse af træfiberprodukter
  • Succesfuld model mod madspild bliver standard

    Succesfuld model mod madspild bliver standard

    emballage ›På bare et år er mængden af overskudsmad distribueret gennem samarbejdet mellem FødevareBanken og Salling Group næsten fordoblet. Nu skal resten af detailhandlen inddrages, mener de
  • Arla går Down Under på hytteost

    Arla går Down Under på hytteost

    emballage ›Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet
  • Gråsten styrker genanvendelse

    Gråsten styrker genanvendelse

    emballage ›Med skiftet fra papir- til plastetiketter på Gråstenprodukter bliver det muligt at genanvende 524 tons plast fra den samlede emballage