Qubiqa’s Layer Picker sætter ny standard for automatik i distributionen af detail- og" /> Qubiqa’s Layer Picker sætter ny standard for automatik i distributionen af detail- og forbrugsvarer

" />
Patenteret dansk system sætter ny standard

Patenteret dansk system sætter ny standard

Qubiqa’s Layer Picker sætter ny standard for automatik i distributionen af detail- og forbrugsvarer

PALLETERING Med over 10 år på markedet og mere end 160 systemer i drift world wide sætter danskudviklet og patenteret plukke-og-palleteringssystem ny standard for automatisk håndtering af detail- og forbrugsvarer. En enkelt af en såkaldt ”Layer Picker” kan årligt erstatte ca. 4 mio. manuelle håndteringer.

 

Der bliver stadigt længere imellem de distributionscentre, hvor medarbejderne slider i det eller drøner rundt på små gaffeltrucks og flytter varer fra den ene palle til en anden. I dag står der 160 Layer Picker systemer rundt i hele verden og arbejder på semiautomatiske og fuldautomatiske distributionscentre hos producenter, varehuskæder og distributører.

 

Patenteret system

Qubiqa Layer Picker er et patenteret system til automatisk tømning og opfyldning af paller med forbrugsvarer i hele lag (palletering og de-palletering). Et enkelt system kan opbygge op til 300 lag i timen, sammensat af et bredt sortiment af varer, emballeret i alt lige fra sække, kasser, bakker, kartoner, flasker til poser osv. Mere end 95 procent af alle detailvarer kan håndteres sikkert, præcist og skånsomt pga. systemets særlige patenterede vakuum system.

 

Af de i alt 160 Layer Picker systemer, som i dag er i drift, kører knap 100 i Europa og resten i USA, Canada og Australien. Blandt de virksomheder, som benytter Layer Picker systemet, er fx Coca-Cola, Nestlé og Proctor & Gamble samt store integratorer som fx Dematic, Witron, Swisslog, Daifuku og Schäfer.

 

Driftsikker og effektiv

Kuhne + Nagel, som er en af Europas største logistik- og transportvirksomheder, har fået installeret nogle af de første Layer Picker systemer. Disse står bl.a. i virksomhedens centrale distributionscentre i Veghel og Ultrecht, Holland, og har muliggjort automatisering af store dele af den ellers manuelle håndtering fra lageret til paller. 

 

"Med et produktsortiment, der er så alsidigt som vores, er det en kæmpe bonus for os at arbejde med det automatiserede Layer Picker system fra Qubiqa, som kan håndtere næsten alle typer af produkter," siger Tim Beckmann fra Kuehne + Nagel, der efterhånden har stor erfaring med de fire Layer Picker systemer, som virksomheden råder over. Heraf er to installeret i 2003, yderligere en i 2008, og den seneste Layer Picker Flex, som er monteret på robot, blev installeret i 2011.

 

"Vores plukkeproces er nu blevet så effektiv, at det virkelig giver os en betydelig konkurrencemæssig fordel," siger Tim Beckmann.

 

Stor fleksibilitet

Et patenteret vakuum system gør systemet i stand til at løfte en bred vifte af produkter både skånsomt og sikkert – lige fra enkelte til dobbelte og tredobbelte lag, afhængigt af produkttypen. Samtidig kan Layer Pickeren registrere, hvis et lag ikke er komplet, og lukke af for vakuum flow i de ”tomme områder” i laget. Dette giver ekstra fleksibilitet og bredde i mulighederne for anvendelse. Layer Picker kan desuden både anvendes monteret på hejs, robot og portal og kan fungere ved arbejdstemperaturer på mellem –28 og +40 grader C.

 

Layer Picker systemets brede anvendelsesmuligheder og store fleksibilitet var afgørende for at Dematic i Australien for nyligt valgte netop denne løsning. Efterfølgende har Dematic påvist, at deres Layer Picker årligt kan erstatte ca. 4 mio. manuelle håndteringer (såkaldte kasse-pluk).

 

David Rubie, som er Industry Logistics manager hos Dematic i Australien, siger: "Layer Picker er en vigtig del af vores løsning til automatisk plukning af hele lagerenheder, fordi det kan håndtere et stort udvalg og mange forskellige produkter både sikkert og præcist. Mange distributører og andre virksomheder står over for hastigt stigende krav om effektivitet og sikkerhed i deres lager og ompakning. Disse udfordringer kan imødekommes med automatiske logistiksystemer, hvor Layer Picker er inkluderet i design, "

 

-jk

 

Foto: Layer Picker system hos en af Europas største logistik- og transportvirksomheder Kuehne + Nagel, Holland.

23/4 2012
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg