Palomat sætter finanskrisen på plads
Da finanskrisen gjorde sit indtog i 2008 blev verdens største producent af pallemagasiner, Palomat også ramt - men i dag er krisen ikke til at spore
ØKONOMI Virksomheden Palomat, som er en selvstændig afdeling under Bila A/S, har sat omsætningsrekord hver måned siden efteråret 2010 – og det på trods af den verdensomspændende økonomiske krise. Successen skal efter virksomhedens mening findes i deres tilgang til markedet, hvor salgsafdelingen har været proaktiv i kontakten til markedet.
”Til dato ligger vi ca. 20% over det forventede salgsbudget og vi har samtidig solgt ca. 48% mere i forhold til samme periode sidste år”, udtaler Area Manager hos Palomat, Majbritt Svane.
Palomat er et pallemagasin til stabling og nedstabling af tomme paller i gulvhøjde. Med Palomat opnås optimeret work flow og forbedret arbejdsmiljø – medarbejderne skånes for de tunge og uhensigtsmæssige løft.
Hos Palomat er det en selvfølge, at der arbejdes hårdt for at få ordrerne i hus – her er der ikke tale om ordremodtagere, men sælgere der tager sagen i egen hånd. ”Vi har været i konstant kontakt med vore forhandlere og opfordret dem til at tage kontakt til deres kunder. Vi har først stoppet med at ringe, når de har bedt os om det,” tilføjer Majbritt Svane. ”Vi har foreslået forhandlerne at have fokus på de brancher – eks. fødevarebranchen – som ikke har været hårdest ramt af krisen. Vi har samtidig forsøgt, at gøre det så nemt for forhandlerne som muligt og givet dem de fornødne salgsargumenter samt salgsmateriale.
Markedet er stadig i stor vækst og hos Palomat forventer de, at den positive fremgang vil fortsætte. ”Vi kan slet ikke få armene ned og er utrolig stolte over de resultater, vi har opnået. Men vi hviler ikke på laurbærrene og knokler selvfølgelig videre”, afslutter Majbritt Svane.
-jk